HÅNDBOK fra A til Å


action: 1. = spændende, farefulde og ofte voldsomme hændelser ~ der var masser af action i filmen
2.= handlinger præget af spænding og højt tempo~ tilskuerne kræver action på fodboldbanen action udtales som på engelsk med tryk på første stavelse og betyder ‘dramatisk handling’ i en film, fx: filmen var fyldt med action
adfærd: 1.= væremåde, opførsel; måde at være og opføre sig på ~ have en rolig adfærd 2.= det man har foretaget sig på et bestemt tidspunkt~ politiet bad ham redegøre for sin adfærd på mordnatten
adfærdsvanskelig: røveren bliver af mange beskyldt for at være adfærdsvanskelig. Det er røveren nu ganske enig i eftersom det for de fleste røvere er et bevidst valg at være på tværs. Eftersom røveren udmærker sig ved selv at ville bestemme og selv lave reglerne, kan der i forhold til omgivelserne være tale om vanskeligheder, og det ville slet ikke være morsomt at leve et røverliv hvis dette ikke mødte den fornødne modstand.
adgang: ofte er de områder en rigtig røver befinder sig forbundet med et adgangsforbud. I forbindelse med røverens position som bandit er det vigtigt for denne at trodse sligt påbud. Røveren beslutter i størst muligt omfang selv hvor han/hun ønsker at befinde sig, og det hører til røvergerningen at være opsætsig og trodsig (se også spænding, kup, selvbestemmelse).
adlyde: en røver ønsker ganske enkelt ikke at adlyde andre end sig selv. Røverens behov* for selvbestemmelse gør det derfor vanskeligt at skulle lade andre sætte dagsordenen. Hvis en røver adlyder så er det netop røverens eget behov der adlydes (se også action, spænding).
adrenalin: 1. = binyrehormon der udskilles ved ophidselse og virker stærkt ophidsende på fysisk virksomhed.
adspredelse: røveren har som alle andre brug for adspredelse. Det der kendetegner røverens behov, vil i stort omfang omfatte bl.a. spænding*, underholdning* og gambling*.
advarsel: en røver der er velorganiseret i forhold til sit arbejde, vil altid have udstationeret en person der kan advare røverne i funktion, hvis der er fare for at disse kan blive opdaget. En sådan advarsel kan udforme sig som affyringer* af varselsskud, men også kodede tilråb som eks. “køb blomster!” for at være mere diskrete (se også alarm).
affyre: 1. affyre noget = sende noget afsted med stor hastighed
2. = affyre et skydevåben = fyre af; skyde et skud med et skydevåben
3. = affyre en raket = fyre af; sende en raket afsted
4. = affyre noget = fyre af; sige noget hurtigt el. overraskende ~ hun fyrede den ene vittighed af efter den anden.
afkræve: man kan sige at en røver afkræver det, denne finder berettiget, idet røveren selv bestemmer hvad der tilhører ham/hende.
afsky: det sker ofte at mange banditter mødes med afsky blandt lovlydige borgere. Dog er det ofte en blanding af beundring, ærefrygt og misundelse over røverens vovemod og frækhed der møder banditten.
afstand: i mange tilfælde vil det være ganske fornuftigt at kende afstanden fra et punkt til et andet. Derved bliver man i stand til at kalkulere med tiden og derved tilpasse sine handlingerne efter denne tidsvurdering. Hvis en røver ikke er i stand til dette, vil han/hun sikkert hurtigt blive fanget. I tilfælde af hård druk er det også rart at have en fornemmelse af hvor langt der er hjem. Hjem er i røverens tilfælde det sted han/hun har besluttet sig for at tilbringe natten (se også hjemve, på farten).
alarm: når alarmen lyder så er det bare med at komme ud i en fart!
amatør: det siger sig selv at en røver starter sin karriere som amatør da der ikke gives nogen autoriseret oplæring indenfor faget. Dygtige bankrøvere vil dog hurtigt få et professionelt forhold til deres funktion. Der findes dog en hel del amatører indenfor røvergerningen. Disse kendetegner sig ved en meget kort karriere/levetid eller helt uacceptable metoder såsom unødig blodig adfærd og et ikke klart defineret standpunkt omkring det at være røver. Dvs. at de udelukkende handler destruktivt for fornøjelsens eller kedsomhedens skyld hvilket en vaskeægte røver tager skarpt afstand fra (se også gentleman).
amøbe: (se også ukvemsord)
1. = simpleste art af encellede dyr
andel: 1. = del, part~ han har indskudt en andel på 10.000 kr. i foretagendet; han ønskede at få andel i overskuddet; hun havde bestemt også andel i virksomhedens succes.
andespil: -er en ivrigt benyttet metode at bruge fritiden* på. I de mere idylliske*
stunder, vil det klassiske andespil tages ibrug, hvorimod man i vildere og mere målrettede stunder foretrækker levende ænder som mål for øvelse af præcision. I begge tilfælde er der tale om adspredelse* og fornøjeligt samvær* blandt andre banditter.
andre outsidere: der findes en hel del personager der tilfældigvis ikke passer helt ind i det verdensbillede, man bruger som model for et sobert og bæredygtigt samfund. I randområderne fra at være normal til at være original (se også adfærdsvanskelig), findes en masse herlige typer, der som oftest uden at ville det selv, tjener som sammenligningsgrundlag for at andre ikke skal komme i tvivl om at de er helt normale.
anfald: det sker at røverbanditter lider under voldsomme anfald. Det være sig kedsomhed, opstemthed eller visioner om
tingenes tilstand. Dette kan medføre ekstravagante eller overdrevet vovede kupforsøg.
angive: en røver kan i loyalitet ALDRIG finde på at angive andre røverbanditter. På den ene side er det et brud på røvermentaliteten, på den anden side gør det livet usikkert for røveren, hvis det bliver kutyme. Under alle omstændigheder mister man sin røverstatus, man fryses ud og kategoriseres under ukvemsord*(se også dusørjægere).
anlæg: som i alle andre professioner kan der være tale om udtalte anlæg for røvermentaliteten. Det kan være medfødt af helt uforklarlige grunde -et rastløst* gemyt, et overordentligt vovemod eller en medfødt* modvilje mod højerestående magter/autoriteter, men kan også stamme fra omgang med røvere og banditter fra pur ungdom.
ansjos: ansjosen hører til yndet røverføde. Den er praktisk og velsmagende. Da ansjosen fås på dåse, gør den det nemt at opbevare i tasken* (se også konserves, opskrifter).
arrest: 1. = foreløbig fængsling af af en person der er sigtet for lovovertrædelse ~ være under arrest.
2. = rum el. celle, ofte på politistation, til kortere tids fængsling.
brok: man holder sig indenfor røverfaget ikke tilbage når der forefindes noget man kan brokke sig over. Dog er brok ofte noget der vender sig ud mod omgivelserne, hvorimod den interne stemning røverne imellem er forsøgt harmonisk og opmuntrende for at højne røvermoralen og arbejdsglæden.
bagdel: det mest anvendte transportmiddel, de udsete destinationer imellem, er hesten hvilket kan medføre øm numse*. Især de lange strækninger på flugt går ud over ballerne og den eneste kur er hvile og udstrækningsøvelser. Ved opståen af vabler*, og i værste fald bylder*, anbefales kolde omslag efter opblødende og desinficerende bade af kamille, salt og sæbe (se også lægehjælp).
baghold: 1. = angreb fra et skjult sted el. sted hvor angriber skjuler sig ~ falde i et baghold; ligge i baghold; lokke i baghold
(se også suspekt)
bagmandspoliti: 1. = afdeling indenfor politiet som tager sig af økonomisk kriminalitet
ballade: en rigtig røvermentalitet er opsat på ballade. Udbyttet af røvervirksomhed fylder
mindst lige så meget som behovet for ballade. Ballade indebærer spænding*, sjov og adspredelse (se også fis).
bandeord: -fylder godt i røvervokabularet*. Bandeord er en del af det at lave ballade, men er også en demonstration af røverens position som rebelsk og opsætsig (se også oprør)
bang: 1. = gengivelse af lyden fra noget der smækker el. af et skud ~ bang! du er død; tju bang!
banjo: gør sig særdeles godt ved et lejrbål*. Banjolyden er kæk og frejdig og passer formidabelt sammen med de røverviser røverbanditterne ynder at underholde sig med (se også smædeviser).
bank: -røverens arbejdsgiver. Banken er anledning til megen spas* og underholdning* og uden bank ville røverbanditten ikke vide hvad han/hun skulle foretage sig.
bankboks: 1. = lille boks man lejer i en bank og som man opbevarer værdifulde ting i ~ alle hendes smykker lå i bankboksen
2. = stor boks i et pengeinstitut hvor man opbevarer penge o.l. en formue i kontanter og checks blev ødelagt da bankboksen eksploderede.
bankerot: 1. = være el. gå bankerot = gå fallit, gå konkurs; bryde sammen økonomisk
~ statsbankerot
bardun: luksusrøveren benytter telte og anvender bardunerne som alarm*. Pga. de fastbundne bjælder på bardunerne, vil uvedkommende hurtigt afsløre sin ankomst. En vaskeægte røver foretrækker dog åben himmel, og er han/hun trænet vil rævesøvn være nok til at opfatte fare*.
befri: det er vigtigt at have medrøvere udstationeret udenfor gerningsstedet hvis uheldet skulle være ude. Denne udstationerede kammerat er oftest en endnu uerfaren ung under oplæring der vil være i stand til enten at befri de uheldige røverbanditter, hvis de fængsles, eller i det mindste vil tjene som kontaktperson til en erfaren, måske professionel befrier (se også dynamit, ekspert).
benhård: efter mange års trivsel er den erfarne røver blevet benhård i sin dømmekraft der er nødvendig for et optimalt røveri*.
berømmelse: en del røvere har udødeliggjort* sig på baggrund af deres virke. I høj grad handler denne berømmelse om tilfælde af overordentlig frækhed, vovemod og kompetence i næsten umulige kup. Her er det beundring, forargelse og røverens skamløshed der ligger til grund for udødeligheden*. Andre tilfælde af berømmelse stammer fra beretninger om personer der i kraft af deres sociale status, køn eller spidsfindige skæbnesforløb, har vakt opsigt og overrasket omgivelserne. I disse tilfælde er det mere uforudsigeligheden og chok*effekten der har været medvirkende til berømmelse. Røveren lever højt på sin berømmelse og eftersom en røver fremtræder så markant i omgivelserne på baggrund af sit virke, vil mange røvere allerede i højdepunkterne af karrieren være udødeliggjorte. Mytedannelse og småsentimental nationalfølelse følger ofte i kølvandet af røverens berømmelse og er medvirkende til at holde udødeligheden i live. Selvom berømmelse er en herlig sag for røverbanditten, gør den det skam også farligt at være til. Røveren kan ikke færdes uhindret og er konstant i fare for at blive genkendt. Dette øger dog bare spændingen* hvilket opildner røverens lyst og behag. Af andre fordele/ulemper kan nævnes at berømmelsen i heldige tilfælde kan være livsforlængende. Hvis en berøvet genkender sin helt, eller bare en berømt, vil denne måske tøve med at angive* banditten. I mere uheldige tilfælde vil den berøvede måske forsøge at fremstå som den udødelige betvinger af skæbnen, og ved angivelsen af banditten kaste sig ind i berømmelsens lys som manden der endelig fangede den glatte ål. Berømmelse øger spændingen for alle implicerede*.
beskyde: det er kun i allerhøjeste faremomenter at røveren tyr til denne handling. Det er tilrådeligt at der sigtes mod lemmer der ikke ved indtruffen kugle har
døden til følge. Det er ikke røverens gerning at slå ihjel eller på grov vis lemlæste sine medborgere. I tilfælde hvor en røver udsættes for massivt angreb, må denne selvfølgelig forsvare sig efter bedste evne.
betale: en røver betaler kun penge i tilfælde hvor det ikke er muligt at røve det begærede. Det er oftest i forbindelse med brugen af nydelsesmidler (se også parfume, bule, kortspil) eller hvor der hersker respekt om den person der sidder inde med det begærede - venner, familie, kontakter*, som kræver en respektabel behandling.
betjent: 1. = politibetjent
2. = person ansat til at holde opsyn, fordele post osv. ved større virksomheder og institutioner.
bevogte: der vil i et velorganiseret kupforsøg altid være udstationeret en røver der holder vagt (se også befri).
billigt: man kan sige at en røver slipper billigt med noget, andre har knoklet og måttet betale dyrt for. Man skal dog ikke undervurdere det krævende erhverv som røver - man er næsten altid på flugt og man må planlægge grundigt. Men røverlivet har også megen herlighed til følge der i sidste ende kræver sin mand eller kvinde (se også tømmermænd, adspredelse), så man kan næsten sige at regnestykket går lige op.
bindegal: -se ukvemsord.
bluff: der kan være tale om bluff på flere områder. Det være sig: 1. attrap-våben, for at forhindre eller nedsætte faren for blodige optrin, 2. drengestreger fra knægte der blev inspireret af tidligere kup og nu ville lege røver og soldater. Her er udbyttet ikke
penge, men udelukkende drilsk spænding. 3. Dårlig joke. Det kunne være bankierens svoger der som nytårsspøg ville give denne en voldsom forskrækkelse med et fake-røveri som tak for sidst for dengamg bankieren havde plantet en levende ål i hans natpotte.
bly: -er et meget brugt materiale indenfor røvergerningen. Af bly kan nævnes: blykugler, blyanter(til udfærdigelse af røverplaner, kærestebreve, trusler og til at klø sig i øret med) og blylodder til at veje guld og andet hittegods* med.
bordel: (se også nydelsesmiddel, betale,parfume)
1. = massageklinik; opholdssted for prostituerede kvinder.
bras: en røver holder sig langt væk fra billigt bras. For det første er risikoen ved brug af dårligt fungerende remedier forbundet med fængsel, for det andet ynder en rigtig røver at omgive sig med kvalitet og i et vist omfang også luksus (se også nydelsesmiddel).
bruttonationalprodukt: 1. = værdien af et lands samlede produktion minus værdien af de medgåede råstoffer samt evt. statstilskud.
FORKORTES: BNP
brøl: der bør være et ordentligt brøl i en ægte røverstrube. Det sætter i respekt, men kan også bruges fornuftigt hvis man bliver væk fra hinanden.
bule: -er også et andet ord for røverbandittens nok mest eftertragtede tilholdssted. Her drikker man snaps og whisky*, der gambles*, fortælles vittigheder, ryges og skrå´s, men ikke mindst nyder man synet af herlige danserinder. Bulen tjener som et godt socialt mødested for andre røverbanditter, men også andre outsidere*.
bylder: (se også bagdel).
1. = hævelse med betændelse et sted i kroppen ~ en byld i røven
bølle: -er en betegnelse for en person med en noget voldelig karakter. Man er derfor lidt usikker på brugen af ordet og mange banditter vil nok vælge at kategorisere denne betegnelse under ukvemsord*. Altså med forbehold og afhængig af situationen.
børste: -er noget man bør rede sit hår med. Der er dog nogle røvere der bliver kaldt for børster - disse har enten været uheldige og genstridige i situationer hvor man kunne have forventet røversnilde og behændighed, eller også er det en fejlkategoriseren fra en ikke røverkyndig person der ved et uheld kommer til at forveksle en anden outsider med en røverbandit.
bøvs: (se også nydelsesmiddel, mad)
1. = luft som slippes fra maven ud gennem munden
calypso: (se også nydelsesmiddel, underholdning) rytmisk sang- og musikform der stammer fra vestindien
candyfloss: i forbindelse med berømmelse* finder mange røvere det ganske underholdende at troppe op på diverse markedspladser for at mæske sig i herlig virak* og spas* - for netop at piske en stemning op. Slige steder øger også muligheden for at træffe andre outsidere der ligeledes holder af at komme sådanne steder, og så er der rigtig lagt op til ballade. Man kan så udveksle historier, erfaring og berige hinanden med morskab over en klistret candyfloss som udtryk for fræk* ekstravagance.
charme: -er nok det vigtigste for en ægte røver at være i besiddelse af. Det forlænger absolut røverens levetid da man vil tøve med at nedskyde en rar herre der påskønner ens arbejde og som er herlig at være i værelse med. Derfor er det vigtigt at en ægte gentlemanrøver i gerningsøjeblikket understreger og fremhæver evt. tilstedeværende skønhed, flid og snilde hos de implicerede* i røveriet. Dette er kun til røverens eget bedste, men en rigtig lille flirt på jobbet er aldrig i vejen. Det kæver dog opfindsomhed hvilket kun gør det mere krævende, sjovt og underholdende* for alle parter (se også hygiejne).
check: -holder man sig fra. Man ønsker altid rede penge.
chok-effekt: en gang i mellem sker det at en røver fremtræder på en så uvant eller anderledes udseende måde, at selv rutinerede bank- eller togfolk der er svære at berøve, helt mister mælet og handlekraften. Det sker stadig oftere at kvinder enten fremstår røverisk eller deltagende i en røverisk sammenhæng hvilket medfører stor forvirring. Dybt anlagte manerer bliver sat på prøve hos de berøvede. Der eksisterer en bestemt type af herrer der ikke finder det særlig rart at komme til at beundre en frøken for noget de ikke selv tør eller er i stand til at udføre. En sådan holdning understreger selvfølgelig blot et manglende selvværd (se også skvat) hvilket kun gør det endnu mere underholdende at være røvertøs.
civilret: 1. = retsregler om personlige og familiemæssige forhold.
cool: -er en hyldende betegnelse. Man kan ikke bruge dette ord for meget om en røver.
dagbøde: 1. = bøde hvis størrelse afhænger af forseelsens art og hvor stor indtægt den dømte har.
dagdriver: -kunne man ved første øjekast kalde røverbanditten, men man skal ikke lade sig narre af dette førstehåndsindtryk. Selvom røveren til dels selv bestemmer dagens gerninger og fart (med mindre denne er på flugt), så er det et slidsomt og krævende erhverv at være røver.
dagslys: en del af vovemodet og dristigheden* der kendetegner røvergerningen, udvises ved at de fleste handlinger foregår ved højlys dag. Der er ikke megen spas og fornuft i at røve en bank efter lukketid. Der kan dog være tale om berøvede nattog, men dette sker kun i tilfælde af desperation og stor pengenød*. Det hører sig til at blive set så man kan agere og gøre et godt indtryk.
dask: en uhøflig og uvorn bandit fortjener at få et par dask af de andre i banden.
dav: -er en hilseform der udtrykker høflighed, men også en vis tilbageholdenhed i forbindelse med røveri. Mange røvere kan godt lide at opfinde måder at hilse og præsentere sig på. Så er man ikke i tvivl om hvem der just har berøvet èn.
deflation: 1. = prisfald og lønnedgang i et samfund
desperado: (se også andre outsidere).
1. = person der er parat til at handle vildsomt og uden hæmninger ~ der kom en desperado til byen.
dippedutter: -er gode at samle på. Man ved aldrig hvornår man næste gang har brug for en - den skal bare være lille og handy så den er nem at have med i tasken*.
diskrimination: (se også andre outsidere) 1. = forskelsbehandling
drabelig: kan være et ry man har fået efter flere uheldige og blodige kup. De færreste røverbanditter vil for alvor besmykke sin titel med denne betegnelse, men hvis omstændighederne har været medvirkende til at røverbanditten har måttet forsvare sig adskillige gange mod store grupper af forfølgere*, og denne derved har overlevet, kan han/hun med stolthed bære en sådan betegnelse eller ovenikøbet titel.
dristig: - er endnu en herlig kvalitet man kan tillægge røveren. Uden drist ingen fisk, eller ingen arme ingen kager, som røveren plejer at sige (se også røvervokabular).
drukkenbolt: en drukkenbolt vil ikke være særlig habil som røverbandit, medmindre denne fra naturens side er sammensat med evner der kun kommer frem ved spruttens
hjælp. Nogle må i pressede situationer drikke sig mod til for at smide visse hæmninger. Hvis der ikke er gyldig grund til at drikke uhæmmet, må en sådan betegnelse kategoriseres under ukvemsord*.
drønnert: (se også andre outsidere).
1. = en noget højrøstet og larmende person;
duel: eftersom en røver er meget egenrådig, kan der i bandesammenhænge opstå dueller hvis en eller flere af medlemmerne bliver uenige. En duel udføres efter strenge røverregler og beskidte tricks tolereres ikke. En udøver af dårlig adfærd vil blive straffet og udstødt eftersom loyalitet medlemmerne imellem fylder meget i røvermentalieten.
dumdristig: der findes flere forskellige røvertyper. To fremtrædende typer er dog den dumdristige (der sjældent bliver over 30, men som til gengæld lever en ekstremt vovet tilværelse) og så den mere velorganiserede og velovervejede røver der udmærker sig ved koldblodighed* og overblik.
dusin: -betegnelse for en gevaldig stor røverbande.
dusør: en røver finder sin værdi i penge i forhold til størrelsen af den dusør der er sat på hans/hendes hoved. Jo mere dristig og vovet røveren opfører sig, jo større vil dusøren naturligvis være. Røverbanditten stræber efter en flot dusør da denne tæller som en slags hædersmedalje for hans/hendes dåd. Mange røvere samler på deres egne dusøropslag og bytter dem gerne med andre banditter som andre bytter frimærker eller mønter.
dusørjæger: -anses for at være en rivaliserende person, men er også fra røverens side omgærdet med en vis respekt. Jo længere en dusørjæger jagter en røverbandit uden fangst, desto mere sejr og udødelighed tillægges røveren.
dyd: -forefindes kun udenfor røververdenen. Mange mandlige røvere finder det dog ganske underholdende at forføre dydige frøkener - der er vel ikke noget så herligt som at se en nyudsprungen røverfrøken der smider dyderne og derved kan blive ganske hæmningsløs.
dynamit: et kendskab til brug eller fremstilling af dynamit er bestemt ikke at kimse ad. Oftest bruges dynamit i forbindelse med togrøverier hvor skinnerne ødelægges således at toget ikke er i stand til at fortsætte. Dynamit bruges også i befrielsesøjemed og ved særligt festlige
lejligheder såsom bryllup, nytår og fødselsdage (se også salut, nitroglycerin).
efterfølger: det er en ganske god ide at finde en ung fløs der efter oplæring kan efterfølge og viderebringe røvergerningen i den rette ånd. Dette vil bidrage til at myterne* vedligeholdes og at berømmelsen* bliver sat i det rette perspektiv.
efterlysning: 1. = bede om hjælp til at finde nogen el. noget der er forsvundet ~ den forsvundne røver blev efterlyst af politiet
egenkapital: 1. = forskellen mellem en virksomheds aktiver, dvs. kassebeholdning, maskiner, varelager osv., og dens passiver, dvs. gæld, lån i ejendom osv.
ekko: det er sjovt at rende rundt ude i bjergene og skrige sætninger ud i dalene. Det kan der komme det morsomste ud af. Fx svarer ekkoet “øller” til sætningen ”hvad drikker Møller?”.
ekspert: for at få størst muligt udbytte er det tilrådeligt at man i banden udvælger eksperter på forskellige områder. Disse områder kan være kalkulation med 1. afstande*, flugt, dispositioner, 2. charmeoffensiv, almen omgang med andre, velformulerethed*, 3. snilde, dynamit, kendskab til våben*, forbindelser* 4. viden om naturens farer, lægekundskab, dyr.
eksplosiv: 1. = som let kan eksplodere ~ et eksplosivt stof
2. = voldsom; som forløber meget hurtigt ~ en eksplosiv udvikling i befolkningstallet.
ellevild: der skal ikke meget til for at opnå denne tilstand hos røverbanditten. Man begejstres ganske hurtigt eftersom alt er på spil i enhver bevægelse der foretages (se også spænding, nydelsesmiddel).
enkeltstående: der findes banditter som helst ønsker at arbejde alene og ikke i flok*. Disse typer hører dog egentlig under andre outsidere* fordi de arbejder ud fra deres enorme ego og behovet for opmærksomhed og ikke ønsket om et samfundsnedbrydende virke der indebærer spas og socialt samvær.
enkrone: 1. = mønt med værdien af èn krone.
ensformigt: bliver et røverliv aldrig! En røver er simpelthen ikke i stand til at foretage ensformige handlinger (se også action). Selvom der kan være tale om et rutineret forhold til visse handlinger, er røvergerningen forbundet til så megen uforudsigelighed at den simpelthen ikke kan blive ensformig. Det ved røverbanditten og netop derfor har han/hun valgt netop denne levevej.
evnesvag: - se ukvemsord.
exit: 1. = udtryk for at noget eller nogen forsvinder fra et sted; angiver fx i et manuskript at en skuespiller forlader scenen ~ exit Hamlet.
fabelagtig: “hun var en fabelagtig røver der vidste hvorledes man fik mændenes ben til at ryste af angst” - således drømmer mangt en røvertøs at blive husket.
fagfolk: 1. = faguddannede personer
fagidiot: er i grunden ikke så slem en betegnelse for en røver. Det kan aldrig skade at have en fagidiot i banden sålænge denne ikke er så fokuseret, at det går ud over de andres behov for fis* og ballade.
falsk: det er i mange henseender klogt at benytte sig af falske remedier. f.eks.. falsk overskæg, falsk pas* og falske spor* for at narre fjenden. Falske penge er dog noget der irriterer røvere grumt. Falskhed bandemedlemmerne imellem svækker samarbejdet, og der slås derfor hårdt ned på fænomenet hvis det viser sig.
fangevogter: -skal narres! (se også narrestreger, forbindelser).
fare : 1 = situation hvor der kan ske en skade, ulykke el. et tab ~ den syge er uden for fare; der er fare på færde
fare 2 = flintre, flyve, suse, spæne, bene, fræse, storme, ræse; bevæge sig hurtigt ~ hun for afsted til skole; bilerne farer forbi
fare 3 = føde grise
2. fare løs på nogen = overfalde nogen ~ han for løs på broderen og forsøgte at kvæle ham
3. fare op = blive vred ~ hun for op og begyndte at skælde ud
4. fare sammen = gøre en pludselig
bevægelse fordi man bliver forskrækket ~
han for sammen da telefonen ringede 5. fare vild = gå en forkert vej og ikke kunne finde tilbage igen
fart: der er altid fart over feltet -ellers bliver banditterne jo bare fanget!
feriepenge: da røveren arbejder helt uorganiseret får han/hun heller ikke udbetalt feriepenge. En røver har sjældent råd til at holde ferie - dvs. at en røver er altid på flugt og derfor risikerer at blive fanget hvis han/hun holder op med at flygte. Flugt* er en del af jobbet. Desuden har røveren for det meste penge nok og hvis en røver virkelig insisterer på feriepenge må han/hun selv røve dem.
fersk gerning: er et usundt begreb i røverens øre. At blive taget på fersk gerning tyder på at røveren ikke har været velorganiseret, eller at der er tale om en
usædvanlig dårlig dag. Det er en sorgens begivenhed for alle røverbanditter.
fidus: skal man altid have på sig og de er gode at samle på. De fylder heller ikke i tasken*. Man kan aldrig vide hvornår man får brug for en god fidus.
fifty-fifty: en røverbande deler for det meste indkomsten* lige over. Der er overvejende to grunde hertil: for at bevare en god stemning og modsætte sig interne stridigheder. Der kan dog være tale om lærlingeløn hvis banden har en ung fløs under oplæring (se også efterfølger). Den anden grund beror sig på at de fleste bander er sammensat af eksperter*, hvilket gør det svært at vurdere hvis arbejde og position skulle fortjene større løn end de andres indsats.
firkløver: en røver er nødsaget til også at tro på held og gode dage. Uanset hvor velorganiseret et kup end måtte være, vil der altid være stor risiko for at tingene udvikler sig anderledes end forventet. Derfor forlyster en røver sig med at finde firkløver når han/hun n sjælden stund får ro til at snuppe en slapper i græsset.
fis: -og ballade er herligt! Fis betjener anspændte situationer med forløsning og påminder evt. fagidioter* om at det ikke kun er indkomsten og vejen til denne der udgør et sundt og nærende røverliv. Fis og ballade understøtter en kæk stemning og giver sig bl.a. udtryk ved fjollede udråb som: jeeeepie, yeeehar og jubiiiii, drilske påfund såsom at binde sheriffens hest sammen med andre heste og dørfis natten inden kuppet for at forstyrre søvnen og nedsætte evnerne hos evt. efterfølgere (se også prut).
fjolle: -minder meget om fis*, men er dog noget der opstår mere spontant som en god stemning. Når røverbanditter fjoller, bliver de kåde* hvilket har samme effekt som fis.
fjæs: det hører sig til at have et godt fjæs. Det skal være karakterfuldt så man ikke er i tvivl om at det er en røver man har med at gøre. Fjæset skal også tjene i situationer hvor dets udtryk underbygger diverse ordrer, charmeoffensiver* eller til eget brug i pokerspil. Det er vigtigt at der er overensstemmelse med en røvers ord og fjæs - ellers fremstår denne upålidelig hvilket svækker hans/hendes talenter.
flab: herlig betegnelse* mange røverbanditter er meget stolte af.
flair: er en naturlig tilgang til røvermentaliteten. Den kommer helt automatisk idet røveren selvstændigt har valgt en fri livsstil og retten til selvbestemmelse. Dvs. at en bandits flair for røveri trænes og plejes på baggrund af hans/hendes trang* til at være bandit.
flid: blot fordi røverens arbejde synes at være overstået på ret kort tid, kan man ikke bedømme indsatsen på baggrund af tidsfaktorer. Forberedelse og planlægning samt tiden der bruges på flugt*, er ganske krævende, så arbejdet kan tiltider være en slidsom og smertefuld fornøjelse (se også bagdel). Røvere arbejder i døgndrift og må med rette betegnes som flittige folk (se også dagdriver).
flok: røvere opholder sig for det meste i flok(se enkeltstående, ekspert). Jo flere folk jo flere påfund og jo større chancer er der for forbindelser til de rigtige steder. Desuden er det mere underholdende at være flere om at lave fx. fis*
flugt: (se også forfølge, dynamit, forpustet).
1. = det at flygte; være på flugt; blive drevet på flugt; tage flugten ~ bankrøveren flygtede fra onkel Haps* og hans kumpaner
2. = det at flyve~ fuglenes flugt; boldens flugt
3. ligge i flugt = i lige linie~ stuerne ligger i flugt
4. være i flugt med = være på linie med~ billedets kant er i flugt med vinduets kant
flæsk: -holder sig bedst hvis den er røget. En rigtig røvergryde* indeholder flæsk og sætter virkelig prikken over i´et efter en hård dag.
folkevise: det sker at der ved lejrbålet* synges folkeviser. Røverfolket ynder dog selv at digte røverrim og remser* samt smædeviser. Hvis en røver falder over en god folkevise om sig selv, er der nu ikke noget der holder ham/hende tilbage for at kvæde den - det højner røvermoralen og
udødeligheden*.
forargelse: banditter vækker blandt mange forargelse. Forargelsen går både på røvergerningen, men så sandelig også på hvad røveren bruger den lovlydige borgers penge til (se også gambling, bule, bordel).
forberedelse: er meget vigtigt element i røvergerningen, hvis man da ikke vil ende sine dage som føde for de vilde dyr*. Selv skrappe og koldblodige røvere er ikke blevet en dag over tredive hvis de er mødt uforberedte op på jobbet (se også flid).
forbindelser: det er vigtigt at pleje forbindelserne til de rette fagfolk. Det er fx godt at kende til ranchers der kan opbevare friske heste når der flygtes, så forfølgerne* hurtigere kører trætte. Kendskab til folk indenfor fængselsverdenen og til dynamitkarle (se også andre outsidere) er heller ikke ringe. Man holder en god forbindelse intakt ved at disse kommer til at stå i gæld til én og efterfølgende beriges med gaver og anden gunst (se også fangevogter, ekspert, befri).
forbrydelse: 1. = handling som er strafbar~ begå en forbrydelse
fordel: der er mange fordele ved at leve en røvertilværelse. Man bestemmer selv sin arbejdsgang, man har for det meste penge på lommen hvilket muliggører behovet for adspredelse* og underholdnin* og man får for det meste det man ønsker (se også trang).
forfølge: 1. = følge efter for at fange, dræbe el. skade ~ han forfulgte røveren ind i skoven
2. = plage ~ minderne forfulgte hende
3. = vedblive med at arbejde med noget ~ forfølge en sag;forfølge et mål
forklædning: de fleste røvere holder af at møde verdenen face to face, men der kan være situationer hvor forklædning er påkrævet. Det være sig tilgang til områder der kræver at man ikke skiller sig ud - fx ved indtrængen på fængselsområder hvis man ønsker at befri* en kammerat (se også fremmed). Hvis en røver i en tilspidset situation er nødsaget til at røve under forklædning, er kærestepigens nylonstrømper, kunstigt skæg og tænder samt masker ganske gode remedier.
formulere: at kunne formulere sig hører absolut til røverekspertise og overbevisende fremtoning (se også røvervokabular,fjæs).
fornærme: hvis man kommer til at fornærme en røverbandit, bliver helvede helvedes hedt. En røver tåler ikke manglende respekt for udført arbejde. Der skal dog meget til at fornærme en røver eftersom ukvemsord blot gør røveren mere stolt og sikker på at hans/hendes indsats som provokatør er lykkedes. Dog er betegnelser som skvat* udelukket i enhver henseende da dette vil følge røveren til graven. Intern fornærmelse tolereres ikke og fornærmeren vil blive udsat for megen spot og måske udstødelse af banden. Udenfor røverbanden forefindes megen fornærmelse over røvergerningen; men det er kun til morskab og opildner ofte røveren til at klø ekstra frækt på.
forpustet: det er vigtigt at holde sig i form! Det kan ikke nytte noget at en røver under flugten* falder om med skærende sidesting* eller voldsomme hosteanfald. Eftersom en rigtig røver har en noget løsagtig livsstil i nattetimerne(se bule), kræves der motion*.
forsyning: det er altid vigtigt at have forsyninger. Der er ikke noget så dræbende som en fest der pludselig ophører pga. manglende sprut og dansepiger!.
frakke: en lang læderfrakke med store lommer hører sig til. Den er praktisk: den varmer og beskytter mod vind og vejr, den kan bruges som underlag om natten og lommerne gør det muligt at have de nødvendige effekter lige ved hånden. Desuden ser det ganske fortrinligt ud når en røverfrakke blafrer og hæver sig i vinden når røveren galopperer afsted mod aftensolen.
fremmed: når der kommer fremmede til byen, er der store chancer for at det er røverfolk der er på færde. Denne forventning bør røveren være forberedt på, ellers kan det hurtigt blive et kedsommeligt visit (se forklædning).
fri: 1. = selvstændig, uafhængig ~ et frit land; frit stillet til selv at vælge
2. = ubundet; uden forhindringer ~ fri fantasi; gøre sig fri af en omfavnelse; vejen er fri; lade tårerne få frit løb; det står dig frit for at gå; slippe fri
3. = utvungen~ være fri af væsen; en fri tone mellem børn og voksne
4. = fritaget, undtaget ~ anklagede blev erklæret fri for tiltale; være fri for noget
5. = gratis ~ fri bolig
6. have fri = ikke være på arbejde el. i skole ~ han havde fri hele onsdagen
7. i det fri el. i fri luft = udenfor ~ børnene elskede at lege i det fri
8. have frie hænder = have fuld handlefrihed
fritid: -er der for lidt af for røverbanditten. Enten bruges tiden på planlægning og udførelse af planer eller også bruges den på flugt eller udskejelser (se bule, tømmermænd). En sjælden gang sker det dog at røveren har lidt fritid. Den bruges da på andre interesser (se dusør, firkløver, smædeviser) der prioriteres højt, da tiden er knap.
fræk: 1. = uartig*, uforskammet, skamløs; som handler uden tanke for om det generer nogen ~ et frækt og uforskammet svar; skal du være fræk!
2. = sjofel, slibrig, uartig*; som drejer sig om sex ~ en fræk historie; frække billeder
fupmager: en rigtig røver er immun overfor fupmageri og opholder sig kun sammen med fupmagere(se andre outsidere) hvis muligheden for et billigt grin er i optræk - det være sig fx. fuppede folk man ikke bryder sig om. Ellers tager man afstand fra fupmetoder eftersom det sætter deres
erhverv i et forkert lys. Røvere ser sig selv som ærlige folk og fupmetoder der bruges i
poker og på gedemarkedet, ligger fupmageren nærmere end røverbanditten.
fusk: (se også fupmager) - fuskeri og skvattethed* går godt i spænd, hvilket er begreber røveren ikke bryder sig om. Røveren er en retskaffen mand/kvinde der udmærker sig ved selv at have bestemt reglerne hvilket kræver mod og vilje. Ved fuskeri kan der ikke være tale om vovemod eller heltegerninger.
fælder: -er gode ved flugt*. Der kan lægges fælder i form af sporforvirring(ride eller gå baglæns eller spredning af spor), store tildækkede huller der graves dagen i forvejen - det er her vigtigt at røverne leder forfølgerne* på rette spor. Man kan også lokke sheriffen i sin egen fælde, ved at placere en begæret genstand i cellen og hurtigt smække døren i når han er inde. Her er det godt at have gode forbindelser* indenfor fængselsverdenen så sheriffen ikke fatter mistanke. Efterfølgende er det vigtigt at få fat på så mange nøgleeksemplarer som muligt og at destruere nøglerne på bedste vis (se fx. dynamit).
færd: røverens færd strækker sig ofte over ganske store arealer. Hvis en bande har opholdt sig lidt for længe et sted, er det bedst i en periode at bevæge sig langt væk og så hurtigt at diverse telegrafiske meldinger ikke kan holde sporingen (se også flugt).
galop: 1. = hests hurtige, springende gangart.
galskab: der skal en vis portion galskab til for at leve et anstændigt røverliv. Uden den gode galskab ser røveren ingen mening i sine handlinger. Galskab gør det mere morsomt og spændende at være en rigtig røver.
gamacher: -er gode at have på i kolde tider. En stor del af tiden som røver foregår i friluft og for at forhindre forkølelse og svækkelse i form af frost, kan den rette påklædning afværge for den slags gener. En røver bør altid klæde sig fornuftigt.
gamble: -er en af de største fornøjelser en røver har med penge - hvis man da ser bort fra selve røvergerningen. En røver spiller aldrig for at få penge; dem har han/hun for det meste nok af. Nej, røveren spiller udelukkende for spændingens* og fornøjelsens skyld og gambling er for røveren stort set det samme som at bytte mønter eller dusøropslag*. Der er dog den forskel at modspilleren ofte er meget fokuseret på pengegevinsten, hvilket kan være ganske morsomt at iagttage, især hvis vedkommende ikke er nogen habil spiller.
gangart: røveren rider meget hvilket giver ham/hende den karakteristiske gangart med let spredte ben. En røver har oftest redet fra barnsben hvilket i mange tilfælde medfører de såkaldte O-ben: en røver kan altså ikke fange grise. Desuden bærer en røver altid alle sine våben hvilket tynger hoften og giver dette lidt hængende udtryk om livet.
gavtyv: -en røver kan med rette kalde sig selv for gavtyv, især når han/hun er i strålende humør.
gejl: (se også nydelsesmiddel).
1. = seksuelt ophidset
2. gejle op = hidse op ~ de gejlede hinanden op
gemmested: røvere har mange gemmesteder spredt over store arealer, men det vigtigste er dog tilholdsstedet* hvor røveren opbevarer de ejendele han/hun ikke kan have med sig på tur. Andre gemmesteder finder man i svært tilgængelige områder hvor det er nemt at slette sporene efter sig. Snedige gemmesteder er farlige gemmesteder. Det er skjul der ligger så tæt på løvens hule at røveren blot kan håbe på at sheriffen regner dem for at være klogere og ikke leder netop der. I taknemmelighed over sheriffens pæne tanke om røverens klogskab kvitterer en sand gentlemanrøver altid med små gaver og andre tegn på ophold.
gennemblødt: en røver er herre over mange ting, men hvad vejret angår, må en røver altid se sig underlegen. Hvis en røver overraskes af et heftigt regnskyl, kan han/hun søge beskyttelse under læderfrakken* indtil der er tørt nok til at bygge bål. En røver bør være varsom med våde sokker da der ikke er tid til forkølelse.
gentleman: en vaskeægte røver er også en vaskeægte gentleman. Det hører sig til at udvise høflighed og god tone overfor de barmhjertige i banken eller toget. En røver er faktisk i stand til at få de berøvede overbevist om at de udfører en god handling ved at udlevere hittegodset*. Det opnår røveren ved at udvise tillidsvækkende og overbevisende adfærd* der er i de berøvedes favør. Hvis det lykkes at vinde sympatien, vinder røveren også tid da man vil tøve med at nedskyde eller anmelde en man bryder sig om. Hvis en mandlig ansat ser træk hos røveren som denne altid drømte om at være i besiddelse af, og denne røver ovenikøbet roser ham for godt
arbejde og standhaftig indsats, er det klart at han ikke vil være medvirkende til at hans helt eller forbillede ej mere skulle være på jord. Hvis en kvindelig ansat mister sit hjerte - og det gør hun hvis det er en sand gentleman, er det indlysende at hun ikke vil miste muligheden for at lande i hans favn.
gerningssted: (se også bank).
1. = sted hvor en forbrydelse er begået
gevinst: røveren holder meget af at gå i skydetelte (se også candyfloss, gambling), men også at satse på lykkehjul og lotteri når der er gedemarked på færde. Det er sjovt for røveren at afprøve sit held på helt lovlig vis, som for at drille sig selv med en lovlydig tilværelse hvilken er ganske eksotisk for røverbanditten.
gilde: et rigtigt røvergilde varer mindst tre nætter og der forefindes altid alt hvad hjertet kan begære. Hver gang et kup lykkes, spredes rygtet naturligvis som en steppebrand, og de få udvalgte der hører til røvernes inderkreds ved at der nu er fest igen. De fleste gilder afholdes på røvernes tilholdssted*, men også i saloons der er kendt for at lukke det værste ros ind. Gilderne er berygtede for deres galskab* hvilket gør det yderst eftertragtet at opnå invitationer til.
gnaske: en røver holder af at gnaske da det i lejrbålets* skær lyder så hyggeligt. At gnaske er tegn på velbefindelse og man pisker gerne enhver stemning op uagtet omfanget og størrelsen af begivenheden.
godaften: aftenstund er herlig stund. Aftentid yder beskyttelse og ly af mørket, hvilket giver røveren mulighed for at slappe mere af og derved øger det rare samvær (se også hjemlands vemodige sange).
goodwill: en røver er aldrig nærig. For røveren er penge ikke noget man har for at statuere magt. Penge er noget man bare har og er til for at blive brugt til fornøjelse og glæde. En røver ejer somregel ikke mere end der er brug for på farten (se også grej), så når disse praktiske behov er dækket, ødsles resten i herlighed og røveren deler storstilet ud til både højre og venstre.
gratis: 1. = uden betaling ~ gratis adgang
grej: – for det første bør en røver være i besiddelse af et habilt og sikkert transportmiddel. Et godt eksempel er en hest. Fornuftige og holdbare våben som pistoler og måske en riffel skal en røver være i besiddelse af! Derudover bør en røvers beklædningsgenstande være praktiske og beskyttende: læderfrakke*, varmt undertøj, gamacher* , handsker, bælte og hat*. Dertil kommer lange læderstøvler og slidstærke bukser. Af vigtigt udstyr kan nævnes: kniv m. det hele*, reb, kop, gryde, ske og gaffel. Diverse sager: fyrtøj, sygrej til smålapninger, værktøj og telt(dog kun til luksusrøveren - se bardun).
grill: Der grilles ofte ved røverbålet. Det er både praktisk og velsmagende. Bålmad bør være grill-mad, og røveren har da også en ganske særlig røver-sauce eller marinade der hitter voldsomt blandt banditterne. Basis består af frisk okseblod, tabasco, salt, peber og muskat. Alt efter årstid og opholdssted, kan urter og visse kaktustyper blandes i (se opskrifter).
grimasse: en grimasse der kan passe er bestemt ikke at kimse ad. En røver tilpasser sin grimasse alt efter situationen og det der kommer ud af hans/hendes mund(ord, spyt, skrå, tømmermænd* etc.).
grisk: nogle vil måske mene at røveren røver ud fra griske hensigter. Disse har ikke kendskab til røvermanien og bør indsamle mere viden herom!
grum: en røver kan sagtens være grum, men det er for det meste i situationer hvor det er påkrævet eller nødvendigt. Der er situationer hvor røveren må tage beslutninger hvor det ikke nytter noget at man er blødsøden eller sentimental. Det sker at en røver tvinges til at dræbe (se beskyde), hvilket for udenforstående vil betegnes som grum adfærd.
gryderetter: hvis røveren ynder at indtage grønt og godt, er gryderetten af praktiske årsager den eneste metode der tages i brug. Der kræves blot en gryde, en ske og så den begærede spise hvilket besparer røveren for en masse unødigt pikpak.
gunst: røveren har faktisk ikke svært ved at vinde andres gunst selvom man nok i første omgang vil tro noget andet. Hvis man først én gang er stødt på en vaskeægte gentlemanrøver, ved man hvor tryllebundet og måbende man bliver i røverens selskab. Beundring, respekt og nysgerrighed er medvirkende til at gunsten fremkaldes.
gyser: man holder ganske meget af at fortælle gyserhistorier omkring røverbålet. Røvere kan simpelthen ikke få spænding* nok og det både nat og dag.
» Røvere optræder oftest selv som gæster da det jo er dem der er på farten. Røveren holder dog meget af at modtage gæster når han/hun opholder sig på sit tilholdssted* - på trods af at der er stor fare forbundet dermed. Hvis der skulle smugle sig spioner eller andet uvelkomment ros ind, vil røveren med sit skarpe blik lynhurtigt opfange disse skæve signaler. Denne fremmede vil meget ofte give efter for det herlige røverliv, men vil i lang tid være under streng bevogtning fra de andre. Han/hun ved at det er med livet på spil, så hvorfor ikke lægge livet om til røvermanér hvis alternativet er en kugle for panden.
habit: der eksisterer gentlemanrøvere der, for yderligere at understrege deres høflige* adfærd og gode manerer, bærer habit. Disse er i sandhed damernes ven og der banker mange hjerter i kølvandet på deres færd.
hagl: - er noget røvere af og til må pille ud af numserne på hinanden. Hagl betragtes lidt som sengelus- og lopper (se også udslet) hvilket gør at røvere aldrig selv benytter hagl i deres bedrifter.
haps: -eller onkel Haps; andet ord for sherif eller politi (se også røvervokabular).
hasard: 1. = spil hvor tilfældet afgør hvem der vinder ~ terningspil er hasard
2. = tilfælde ~ det er det rene hasard om planen lykkes
hat: en røver skal have en hat der vil noget. Hatten er ligesom prikken over i´et og en røver føler sig ganske skaldet uden. Der findes mange forskellige hatte, men de mest anvendte er cowboyhatten, bowlerhatten (se også habit) og så den hjemmestrikkede nathue.
helt: røvere betragtes af mange som helte og hvis ikke, er røveren ikke bleg for at betragte sig selv som helt - sin helt egen helt. Røveren er den der vover alt det, andre ikke tør - de er rebelske og egenrådige hvilket næsten enhver kan samtykke med er positive egenskaber. Godtnok går røvergerningen ud over andres ejendele, men det er man tiltider i stand til at abstrahere fra eftersom røveren stråler i sin evne til at ville og kunne selv. Røvere er også i stand til at skabe helte. Jo sværere det er at fange en røver, jo større heltestatus får den person røverfangsten lykkes for.
hensyn: - tages mest til røveren selv. Selvom det tiltider ser ud som om det tages til andre, er det dog for egen vindings skyld. En røver opfører sig dog sjældent hensynsløst og hvis det sker, er det fordi han/hun af omstændighederne tvinges dertil.
herlig betegnelse: . - er tillægsord der blot understreger herlighedsværdien af røverlivet og er imageplejende i forhold til røverens omdømme*. Røvere elsker herlige betegnelser og gør hvad de kan for at få flest mulige af de mest eftertragtede. Det er lidt som at samle på avisudklip og dusøropslag (se også dusør,fritid).
heroisk: -indsats kan røveren godt lide at blamere sig med. Det er for det første ganske underholdende at redde en lille kat fra druknedøden, mens man egentlig burde redde sig selv. Når en røver udfører gerninger der adskiller sig fra det der forventes, vil denne blive husket for netop disse handlinger.
herreløs: en røver er herreløs, eller er i det mindste sin egen herre eller dame. Der er i alle tilfælde ingen der står over røveren og giver ham/hende befalinger. Selv i cellen gør røveren hvad der gøres kan for at bevare røvermentaliteten.
hittegods: -andet ord for røverkoster (se også røvervokabular).
hjemlands vemodige sange: i anfald* af uhelbredelig sentimentalitet kan der om lejrbålet* sagtens ryge en enkelt sørgelig vise eller to. De andre lytter da grådkvalte og opmærksomme og opnår derigennem tiltrængt katarsis*. Derefter er luften renset og et ordentligt brag af en lejrbålsfest kan begynde.
hjemløs: røveren er for det meste hjemløs. Det sker dog at røveren i perioder slår sig ned i skjul for at dæmpe virakken omkring dem en anelse. Især efter ganske fræk opførsel kræver det lidt tid med ro omkring røvergerningen. I sådanne perioder vælger mange røvere at leve et lovlydigt liv som eks. rancher eller hesteopdrætter for at virke mere troværdig og derved værne om skjulestedet. I sjældne tilfælde kunne røveren finde på at blive frugt- og grønt- avlere der elsker blomster og anden herlig pryd.
hjemmel: 1. = bevis for at man har en bestemt tilladelse el. ret til noget ~ man skal kunne vise gyldig rejsehjemmel, dvs. billet , når man rejser med tog
2. = lovlighed, gyldighed ~ er der hjemmel i loven for det vi gør?
hjemve: - lider røveren nu sjældent af eftersom røveren ikke rigtigt har andet hjem end de støvler han/hun står i. Der kan dog være en hjertenskær der kalder i drømmene, men det er vist mere længsel end hjemve. Hvis denne længsel bliver faretruende i det omfang at røveren mister koncentrationen, må han eller hun gøre det bedste for at den udkårne danner følge og sværger røveréd.
hollywood: - andet ord for beretninger om røverliv og banditbeskæftigelse og måder at skildre dette på. Fx. det er ren hollywood i det vilde vesten.
hore: (se også andre outsidere, parfume).
En røver plejer gerne omgang med horer. Røvergerningen komplicerer ægteskab da man som røver er så meget på farten (se også hjemve).
horisont: en røver bliver gal i skralden hvis der ikke er udsigt til horisonter. Horisonten fortæller om der er fare på færde, men tjener også som flugtmål. En røver er altid på jagt efter horisonten. Derfor må en røver tit op på en tinde for lige at sikre sig at den stadig er der.
huj: ud over at blive brugt i huj og hast (se fart), bruges dette ord også som udråb i en flugtsituation. Her udtales det dog huuuuuuj, hvor går det godt! (se også røvervokabular).
hul: hvis en røver har meget hittegods*, må han/hun grave sig et hul som hittegodset kan gemmes i. Ved at bære rundt på meget guld, øges risikoen for at man selv bliver udsat for røveri*. I flugtsituationer kan det være røveren til stor hjælp om han/hun ikke skal belaste hesten for meget. Hvis man endelig skulle blive indhentet af div. forfølgere, kan det være svært at bevise røverens skyld hvis han/hun ikke bærer bevismaterialet på sig.
humbug: - hører mere til fupmageres*(se også andre outsidere) metoder end røverisk (høvisk) adfærd.
hundestejle: - andet ord for hundeføde eller hunger (se også røvervokabular). Det kommer af at man kan være i situationer hvor den eneste føde man kan få, er hundestejler. De smager ikke særlig rart og fylder også ganske lidt - dvs. man er sulten selvom man har spist, og at man har en dårlig smag i munden.
hurtig: det ligger i sagens natur at en røverbandit bør være hurtig (se også flugt) -ellers er det i hvert fald hurtigt overstået at leve røverlivet.
hvas: en rigtig røverstemme bliver tidligt hvas. Fri luft, tobak og fest sørger bravt for denne herlige karakterdannende stemme. En hvas stemme overhøres ikke umiddelbart og gør sig også fortrinligt i mere romantiske stunder. Røverfløse med fine og lyse stemmer får ofte tilnavnet Kid. Hvis dette ikke passer til deres selvforståelse eller temperament, findes der råd. Enten bør forbruget af sprut, tobak og bålskrål forøges og hvis dette ikke er nok, findes der kaktusser med fine og bløde pigge der har det med at sætte sig fast i halsen. Desværre holder virkningen kun i begrænset omfang og bivirkningerne kan godt gå hen og blive en anelse anstrengende. Man bør derfor overveje et imageskift eller også rende rundt og være mut.
hygiejne: der kræves en ordentlig hygiejne for at vække tillid og sympati (se også charme,gentleman).
hyldest: at være røver er en hyldest til det vilde og frie* liv!
hæve: 1. = løfte op ~ hæve glasset; hæve et sunket skib
2. = gøre højere ~ hæve gulvet; hæve stemmen
3. føle sig hævet over andre = føle sig bedre end andre
4. = svulme op ~ fingeren hævede efter slaget; dejen hæver
5. = få udbetalt ~ hæve penge i banken*; hæve understøttelse
6. = ophæve, fjerne, afslutte ~ hæve et forbud: hæve et møde; hæve fortryllelsen
hø:(se også nydelsesmiddel)
-hvis en røver får tilgang til hø, så er der fest i laden. Man kan lave mange skægge ting i hø: hoppe ned højt oppe fra, lege gemme, hore og more og ikke mindst sove en brandert ud i bløde omgivelser.
høflig: det er gratis at udvise høflighed og røvere bryder sig skam om gratis sager. Samtidig får man noget igen ved udvist høflighed og man bevarer respekten om ens røverstatus (se også gentleman, gunst).
høvle: andet ord for at skralde en bank eller et tog for hittegods*(se også røvervokabular).
idyl: rigtig røveridyl foregår gerne om bålet, men også på røverens tilholdssted*. Man gør meget for den rette stemning og da røveren for det meste er i højt humør, skal der ikke meget til før det smitter af på de andre. Et godt middel til røveridyl er røverhistorier*, sang(se hjemlands vemodige sange) og musik(se banjo, mundharpe) i samklang med godt øl og herlig spise(se opskrifter).
image: et røverimage bør plejes og det er vigtigt at røveren er sig bevidst om hvorledes hans/hendes positur opfattes. En røver uden et ordentligt image er en papfigur der fægter i luften med tomme trusler.
implicerede: - betegner de folk der på en eller anden måde bliver impliceret i røvergerningen. Det være sig bankansatte, togfolk og passagerer. Derefter kommer onkel Haps, forfølgere og dusørjægere.
improviseret: man kan sagtens udføre et
improviseret kup. Det kræver blot et overordentligt overblik*, hurtighed* og snilde*. Ydermere må man have tillid til at at de andre i røverbanden besidder de samme egenskaber, for bare èt fejltrin kan føre til fængselsfadæsen.
indbagt: indbagte pølser og grønt har begrænset holdbarhed og er ikke nemme at lave uden en ovn. Hvis en røver lykkeligvis falder over en ovn, vil han/hun med glæde fornøje sig selv og sine kammerater med denne herlige spise. ellers er alternativet snobrød hvilket også gør det hyggeligt at samles om bålet (se opskrifter).
indbringe: 1: = skaffe; give udbytte ~ salget af huset ville indbringe en god fortjeneste
2. = fremføre ~ de indbragte sagen for retten
indfaldsvej: 1. = stor vej der fører ind til en by~ om morgenen er trafikken stor på indfaldsvejen
indhug: 1. = indhak, fordybning~ bankboksen stod i et indhug i muren
2. gøre indhug i noget = tage af noget ~ gøre et voldsomt indhug i formuen
indtægt: 1. = løn; det beløb man tjener
inventar: det er nødvendigt at spotte inventaret i en bank før den røves, med mindre man vover at udføre det improviserede og farlige kup. En spottende bemærkning kunne være: din dumme boks. Du står bare der og er i vejen. Jeg skal nok komme efter dig, din klods!
italiener: (se spaghetti).
itu: røveren bryder sig ikke om at ødelægge og gør det kun i tilfælde hvor der ikke findes andre udveje; fx hvis flugtvejen er blokeret eller hvis en eller anden stivnakke nægter at udlevere hittegodset. Det kan godt koste inventar*.
iver: er altafgørende i røvergerningen. Hvis en røver ikke føler iver og glæde ved sit job, er det på tide at lave noget andet. Det kunne være tegn på metaltræthed*, men også at man bare ikke er skabt til det vilde liv.
jambe: er noget der kan bruges i røverrim og remser hvis røveren er rimeligt urutineret og ikke er så god til selv at finde på. Jambe er en versefod bestående af en kort og en lang stavelse.
jammer: - gider røveren ikke at høre på. En røver jamrer selv kun ganske sjældent og da er det for det meste et affekteret optrin for at opnå andres gunst*.
jernhård: er en tand hårdere end benhård*.
jokke: -i spinaten...Spinat er noget man spiser, og en røver gør hvad han/hun kan for ikke at træde på fødevarer.
jubel: røveren holder sig kun sjældent tilbage med at udvise sin jubel. Der er ofte ganske god grund til jubel og går det rigtig godt, kan man jo skyde et par gange i luften eller også skråle vilde udråb ud i den. Om natten kan man hyle som en ulv.
juvelér: (se nydelsesmiddel).
jagt: en røver er en god jæger selvom han/hun er vant til selv at være jaget. En kæmpe bøf og en kop skoldhed kaffe gør altid godt!
jura: 1. = retsvidenskab; videnskab om lov og ret, fx arveret, familieret, kriminalret
kadaver: - andet ord for en person man ikke bryder sig om. Ordet stammer fra den befriende tanke om at personen tjener som føde for ådselsædende bæster.
kaliber: 1. = indre diameter i et rør, fx løbet på et skydevåben
2. = mål for størrelse af kugle el. projektil ~ en 32-kaliber kugle
3. = art el. beskaffenhed af ting el. person ~ et kunstværk af høj kaliber
kammerat: røvere i bander er for det meste gode kammerater og man er sandelig omhyggelig med at pleje disse forbindelser. Man gør hvad man kan for at opretholde en god moral i banden.
kanøfle: 1. = drille på ondsindet måde
karakter: 1. = særpræg ~ byen har skiftet karakter efter at de nye huse er blevet bygget
2. = sindelag, personlighed ~ han har en svag karakter
3. = bedømmelse af elevs el. studerendes arbejde ved hjælp af ord el. tal ~ få gode karakterer
karantæne: selv efter udstået straf, kan det
ske at der pålægges røveren karantæne; dvs. forbud mod at vise eller opholde sig på udvalgte områder (eks. banker og sparekasser). Det tager røveren nu i stiv arm og hopper gladeligt rundt hvor han/hun nu ønsker at hoppe rundt.
kataplasma: - andet ord for omslag, grødomslag (se også lægehjælp, røvervokabular).
katarsis: fornemmelse af befrielse/renselse fremkaldt af kunstnerisk oplevelse (se også hjemlands vemodige sange).
kniv med det hele: er en handy sag med indbygget værktøj, proptrækker, dåseåbner og lommeregner.
knytnæve: man må gerne plante knytnæver lige i fjæset på idioter og andre skvat*. En go´ knytnæve følger med røverens ry hvilket langt hen ad vejen sørger for at røveren kan spare på slagene. En røver er født til at røve og ikke til at slå, så røveren spjætter ikke med armene for en god bemærkning. En god knytnæve plantes præcist og berettiget uden alt for megen snak, så tingene rigtigt kan blive sat på plads.
koldblodig: en røver må i visse situationer vise sig som en koldblodig skid. Det kan ikke nytte noget at man fortryder sine handlinger, når man er midt i dem. At være koldblodig på jobbet, betyder ikke at man ikke kan være varmblodig når man er omgivet af hø*.
kompas: en vaskeægte røverbandit har fra barnsben lært at orientere sig og bruger derfor naturen som kompas. Desuden er det ikke altid at en røver ved, hvor han/hun vil hen og tager derfor ofte byerne som de nu dukker op. Hvis der er rygter om røvertræf og gedemarked, må røveren dog rette vejen ind på det rigtige spor*. Hvis en røver har gravet et hul*, er det da også at foretrække at han/hun kan orientere sig frem til det.
konserves: konserves er en meget praktisk ting. Maden kan holde sig længe, dåserne er nemme at stable og maden smager fortræffeligt; fx frikadeller, ansjoser og baked beans (se opskrifter).
kontakt: - se forbindelser.
kontanter: 1. = mønter og sedler, i modsætning til check el. betaling med købekort
kontrakt: der findes røverbanditter der er så skrappe og umulige at arbejde sammen med, at den eneste løsning for frugtbart samarbejde må gå igennem en kontrakt. Ellers kan der opstå stridigheder omkring fordelingen af hittegods (se også fifty-fifty). De fleste røverbanditter er dog så meget kammerater at man respekterer hinandens indsatser på lige fod med ens egne.
kortspil: som sagt forlyster en røver sig gerne med kortspil (se gambling). Af forskellige kortspil kan nævnes: poker, fisk, makker og kabale.
kotelet: (se opskrifter).
1. = kødskive
kriminalromaner: en røver kan godt lide knaldromaner og krimier. På en måde føler røveren sig beslægtet med kriminalromanverdenen hvilken ofte inspirerer røveren i hans/hendes arbejde.
kup: 1. = klog, dristig handling som giver et godt resultat ~ gøre et godt kup
2. = statskup; det at en lille gruppe pludselig og med vold tager magten i en stat
kvaksalver: (se også andre outsidere).
1. = person som driver lægevirksomhed uden at være godkendt som læge.
En kvaksalver er et stærkt nedsættende udtryk om en person der optræder som læge uden at være det. Udtrykket stammer fra det hollandske udtryk kwakzalver der betyder en ‘storskrydende salvekræmmer’.
kæft: en røver er tiltider ganske beskidt i kæften, men det lyder sandelig smukt for et røverøre når en veltalende* bandit folder sig ud. Når en røver den ganske dag har været høflig, er det skønt at slappe af med røverlir i kæften.
kæphest: 1. = stang, evt. med hestehovede af træ el. stof til at lege med
2. = sag el. idè man går stærkt ind for
kæphøj: en røver kan godt tillade sig at være kæphøj; - især hvis det passer til
hans/hendes image, men så sandelig også når der skal fortælles historier eller diskuteres. Det kan medføre situationer hvor én eller flere føler sig truffet, men det medfører jo kun kække og snilde slagsmål*.
køter: der findes røverhunde, men det kan hurtigt blive lidt kompliceret hvis køteren ikke er i stand til at passe på sig selv. Den skal i al fald kunne spæne som en hest, oplæres i at finde nødudgange og være rigtig på vagt.
kåd: - herlig betegnelse* (se også gejl).
kiste: andet ord for tør gammeljomfru der lugter af mølkugler og som spreder forbandelser over røverlivet med sorte bøger i hænderne (se også røvervokabular).
knastør: knastørt brænde og humor hører vist til de få ting en røver bryder sig om indefor denne kategori. Det sker jo af og til at en røver må krydse en knastør ørken og tør hals, og kaktusspise kan hurtigt blive for meget - selv for en røver.
laban: -herlig betegnelse*.
lade: et ganske herligt sted hvor megen moro foregår(se hø).
lady: en rigtig røverlady er omgærdet med megen respekt og beundring - især fra hendes mandlige kollegaer. Der sker at en røverlady bliver udsat for spotske og hånlige tilråb fra feje folk der typisk vil kunne kategoriseres under skvat*. Det er en sand fornøjelse for røversken at nedværdige og ydmyge den slags typer.
lalle: man kan lalle en lystig vise - ellers er lalle et udtryk for ukoncentreret omgang med omgivelserne hvilket ligger en rigtig røver fjernt.
laps: -herlig betegnelse*.
1. = mand der er elegant og moderne klædt
ledtog: i tilfælde hvor en bande har udtænkt et vovet og kompliceret kup*, kan der være tale om importeret arbejdskraft (se ekspert). Man aftaler i disse tilfælde en bytteprocent og skriver i visse tilfælde kontrakt*.
legekammerater: røvere anser deres medrøvere for at være legekammerater. Selvom røveri er et krævende erhverv, skal det jo være morsomt og helst gå som en leg. En røver er kun alvorsfuld når det drejer sig om.....tja, det vides egentlig ikke.
legendariske: hvis en bande udfører ekstremt vovede, frække eller spidsfindige kup*, vil man for eftertiden benævne disse som legendariske. En røver satser på at være eller i det mindste blive legendarisk. Det hører sig til i røververdenen.
legitim: 1. = lovlig, tilladt
Lejrbål: et godt lejrbål opbygges af en godt sammenkrøllet yellow press* der placeres i midten af bålstedet. Denne dækkes nu først med småkviste, derefter med større brændestykker, og når der rigtigt er gang i bålet, smides der jævnligt brændeknuder og andet brændbart materiale på.
levebrød: røvergerningen er røverens levebrød. En ægte røver sætter en stor ære i at udføre et godt og solidt stykke arbejde og fortjener da også en god løn for en stor indsats.
ligbleg: hvis man ser en ligbleg røver, er der noget ganske galt på færde. Der er noget der kunne tyde på at denne er blevet lynchet* eller på anden måde er kommet af med livet (se også likvidere).
likvidere: 1. = afvikle og opløse en virksomhed 2. = henrette
liste: en røver bryder sig egentlig ikke om atliste. En røver er en ganske
opmærksomhedskrævende størrelse og at
skulle arbejde som listetyv kan han/hun slet ikke forholde sig til.
livrem: - med flot spænde holder bukserne dér hvor røveren ønsker det. Det vigtigste er dog størrelsen og pragten af røverens bæltespænde der meget gerne må være prangende og nærmest vulgært. Jo større og mere iøjefaldende det er, jo mere ros og beundring vil røveren høste, og det huer ham/hende ganske vel.
livstid: 1. = på livstid ~ resten af livet
lokalsprøjte: en røver følger altid med i lokalavisen for at se om han/hun er nævnt. Hvis det er tilfældet, river røveren med et glædessmil siden ud og gemmer den til de rette formål såsom opbyggelsen af en flot samling udklip, og byttedage hvor man beundrer og bytter hinandens avisudklip og og andre byttevenlige sager røveren er i besiddelse af (se dusør,fritid).
lov: 1. = nogle regler alle skal rette sig efter ~ det er forbudt ved lov; han overtrådte loven; der er en lov mod dyremishandling
2. = naturlov
3. få el. give el. have lov til = få, give, have tilladelse til
lovsang: man lovsynger gerne egne og andres bedrifter omkring røverbålet. Det styrker og opretholder den rette røvermoral (se også banjo).
loyalitet: 1. = ærlig, hæderlig, kammeratlig
lukketid: efter lukketid har røverbanditten egentlig ikke så meget at gøre i banken. Hvis en røver går i banken, er det enten for at røve eller for at besigtige/spotte inventaret*. Det vækker mindst opmærksomhed ved at røveren kommer ind i banken forklædt som kunde hvis årsagen til hans/hendes besøg er at besigtige/spotte* inventaret fremfor at rode rundt om natten. Desuden er det også ganske morsomt efterfølgende at røve sine egne penge.
lurendrejer: (se herlige betegnelser, andre outsidere).
1. = upålidelig person, bedrager, slyngel
lurifaks: (se lurendrejer, herlige betegnelser, andre outsidere)
lynche: 1. = straffe el. henrette person som er mistænkt for en forbrydelse, uden at der føres retssag el. afsiges dom.
Ordet lynche stammer angiveligt fra Lynche’s Creek i South Carolina hvor en bande selvbestaltede voldsmænd holdt til.
læderhud: vind og vejr sætter spor i røverfjæset. Man kan næsten altid kende en røverbandit på ansigtshuden hvilket røveren er ganske stolt og ganske forfængelig over. Hvis en røver ønsker at vedligeholde læderhuden, kan han/hun med jævne mellemrum indgnide huden i petroleum.
lægehjælp: (se også kvaksalver)
da der er stor risiko for at blive opdaget eller genkendt, kræver det enten gode forbindelser* eller lægekendskab hvis en røver kommer til skade eller bliver syg. Der lurer mange farer i naturen og kendskab til forbindinger, kataplasmer* og bedøvende midler er en stor hjælp til selvhjælp. Derfor hører denne form for viden ind under almen røverpraksis, og man udveksler derfor altid viden indenfor dette felt når man mødes.
løjer: røvere er altid ude på løjer. En rigtig røver kan ikke holde til hvis ting bliver for tunge eller kedelige.
madlavning: - foregår for det mest ved lejrbål*. Derfor er maden simpel og praktisk, men velsmagende. Røvere elsker mad og bør spise fornuftigt for at de kan holde sig sunde og raske. Man ved at helte ikke virker uden mad og drikke.
makker: (se kammerat, kortspil).
mandfolk: en mandlig røver er et ægte mandfolk og efterlader ikke kun plyndrede tog og banker. Mange pigehjerter er nærmest gået i opløsning efter mødet med røverbanditten og har en pige været så heldig at kysse en bandit, vil hun være mærket for livet. Der vil aldrig komme noget der kan hamle op med denne oplevelse.
manér: (se også charme,høflighed).
1. = måde ~ hun gør det på sin egen måde
2. med manèr = på stilfuld måde ~ gæsterne blev modtaget med manèr
3. have gode manerer = opføre sig
ordentligt og dannet
manko: 1. = mangel el. underskud ~ der er en manko i regnskabet på 50 kr.
maske: det er ganske ligetil selv at lave masker. Det kræver i princippet blot et stykke pap, en saks til at klippe to huller således at man kan se igennem masken og et mindre, så cigaretten ikke brænder pappet, en blyant til at tegne et sjovt skæg og så en snor så masken kan holdes på plads (se også falsk,forklædning).
maskot: nogle røvere medbringer altid maskotter for at øge heldet. Der kan være tale om alt lige fra en ung fløs der har held i pengesager til genstande der på en eller anden vis påkalder held.
medfødt: (se også anlæg, talent).
1. = som er der fra fødslen
medløber: der findes folk der normalt ikke lever en ægte røvertilværelse, der af og til for spændingens skyld deltager i røvergerningen. Det er dog kun folk man kan stole på der får lov til at deltage for sjov. Det er ganske benyttet som indslag i en rigtig vild polterabend eller som den ultimative gave til en god ven eller veninde.
metaltræt: andet ord for pension (se røvervokabular).
minut: et enkelt minut kan være afgørende for meget. Et minut for længe på det falske sted og man kan ende sine dage i en klam celle.
moppedreng: 1. = genstand der fylder el. vejer meget ~ det er ellers en ordentlig moppedreng af en pung du har dèr.
mos: - er en luxusspise for røveren da den kræver opmærksomhed og bearbejdning før den kan indtages. Det er noget af et arbejde at mose det kogte med en gaffel, og det er da også kun de rigtigt gode dage der belønnes med en sådan ekstravagance.
motion: 1. = idræt, sport; bevægelse af kroppen ~ at dyrke motion er sundt
mundharpe: yndet røverinstrument der ikke fylder og som lyder rigtig godt (se også banjo,lejrbål).
mundheld: anvendes i forbindelse med spytning af skrå. Hvis en røver har held og evner til at ramme spytbakken fra lang afstand, kaldes det for et mundheld.
munter: en røver har for det meste et muntert gemyt og der gøres stort set alt for at bibeholde det muntre humør. Det kommer dog som regel helt af sig selv da røvergerningen er et sjovt og spændende job.
muskler: - er pæne og skal trænes for at de ikke forsvinder igen.
myg: - er en pestilens for røveren. Områder der er frit tilgængelige for blodsugeren, kan dog indgnides i petroleum der, ud over at holde myggene fra livet, også plejer røverens læderhud*.
myter: røvere gør intet for at forhindre mytevæksten omkring deres personer og handlinger. Hvis en røver er heldig allerede at fungere som mytisk figur, besynges dette med megen stolthed og skrål ved enhver given lejlighed (se også berømmelse, lovsang, legende).
møghund: skæmmende betegnelse en røver helst ser sig fritaget for at blive kaldt (se også ukvemsord).
mønt: 1. = pengestykke
2. = slå mønt af noget = tjene penge på noget
3. = give igen med samme mønt = svare igen
mørkeræd: - det kender man ikke noget til.
mås: (se bagdel,bylder,lægehjælp).
nap: at nappe en lille middagslur skader aldrig, for man ved som røver aldrig hvornår man får tid til den næste. En røver napper også en lille snaps i ny og næ (se nip). I det hele taget holder røveren af at nappe noget.
narre: (se også falsk,spor,fangevogter).
1. = snyde, vildlede ~ han narrede ham til at tro at han var en anden
narrestreger: røvere kan godt lide at drille og bruger megen energi på at opfinde narrestreger.
naturalier: det er ikke altid kun penge der røves. Hvis en røver er sulten for sjov og ikke har noget ved hånden, må han/hun jo
forsyne sig på anden vis.
nervepirrende: det er nervepirrende at røve, men det hører sig til. Når adrenalinet stiger, føler røveren sig usårlig og er næsten i stand til alt. Jo mere nervepirrende en situation er, desto sjovere bliver det og jo gladere bliver man - især for hittegodset*.
nip: et lille nip i ny og næ er ikke skadeligt for røveren, bare det ikke bliver til for mange nip af lommelærken. Et lille nip kan have forskellige virkninger: i en stresset situation kan et lille nip virke beroligende. I en lidt sløv stund kan et ordentligt nip af flasken virke yderst opkvikkende, ja næsten føre til støjende adfærd*.
nitroglycerin: (se også dynamit)
1. = et flydende sprængstof
2. = lægemiddel mod smerter i hjerteregionen
nonsens: -er røverens ord for det vås* der ofte udtrykkes om røvergerningen. Her tænkes selvfølgelig på menigmands holdninger der ikke har den fornødne indsigt om røverlivet og derfor ikke er holdbare udsagn.
normal: (se også andre outsidere).
1. = norm; det normale~ temperaturen er i dag over det normale
nudel: (se (lille) italiener, opskrifter).
numre: se narrestreger .
numse: se også bagdel.
nydelsesmiddel: det bedste en røver kender til er nydelsesmidler. Der forefindes et hav af nydelsesmidler og røveren skyr ingen midler for at få fingrene i dem og nyde dem, og det helst dem alle på èn gang; men det er jo sjældent muligt. Røveren er dog heldig at holde af røvergerningen for dén er faktisk en af de bedste nydelsesmidler røveren kender til, og røveren får ovenikøbet igennem denne tilgang til alle de andre som han/hun begærer. Røverlivet er simpelthen bare en stor nydelse.
næve: en proper næve kræves i slagsmål og det sker ikke sjældent at en røver får rodet sig ud i håndgemæng. Virak*, fest og farver medfører indtagelse af stærk spiritus, og under en sådan påvirkning kan man godt blive noget kort for hovedet. Et rask lille slagsmål kan også fungere som luftrenser i en fortættet atmosfære bandemedlemmerne imellem, især hvis der ævles og kævles for meget.
nødplan: 1. = plan som sættes i stedet for den egentlige plan hvis denne mislykkes
nødudgang: for alt i verden bør røverbanditten sikre sig at der findes en nødudgang eller om det i farten er muligt at lave én. Det kan så foregå igennem en rude eller over loftet til taget hvorfra man kan kravle ned til sin ventende hest(se nødplan).
nøjes: røveren nøjes ikke med nok og vil altid have mere. Det er blot et sundhedstegn at have appetit på mer´, selvom der er mange der er overbeviste om at man skal “holde medens legen er god” eller “levne før man revne”. Det blæser røveren selvfølgelig på og blander sig ikke i hvorledes andre gør tingene.
nå: - er det udtryk røveren bruger hvis sheriffen eller en fra politiet siger at man er anholdt for røverisk opførsel. Udtrykket viser absolut at røveren ønsker at være anden mands bestemmelse overlegen, og med sådan en attitude bliver fængselslivet blot et udtryk for at nogen jo må ofres for de rigtige holdninger.
nådesløs: en røver er mindst lige så nådesløs i sin overbevisning om retten til selvbestemmelse som lovens folk er for gyldigheden af deres love og regler.
nålestribet røver: (se gentleman).
obskøn: røverens opførsel bliver ofte kaldt obskøn hvilket blot forstærker røverens trang* til at være en anelse sjofel for forargelsens skyld. Obskøniteter bruges dog mere som små optrin eller spil end noget der for alvor kan siges at være en del af røvermentaliteten.
omdømme: røveren er meget ærekær omkring sit omdømme. En røver uden et ordentligt ry er ligesom ræve uden pels og det kan ikke anbefales. Derfor er røverens omdømme et ømt punkt, og det første sted man går efter hvis man vil en røver til livs. Rivaliserende røvere sviner hinanden til i fuld offentlighed og sår onde og falske rygter så snart de kan komme til det. Hvis et omdømme først er blevet blakket, er det svært at få det renset og fornyet.
omhu: - kræves der i opbygningen af en holdbar røverplan. Hvis blot få punkter overses, øges fare for fadæse drastisk. Mange unge røvere føler sig usårlige i deres kådhed*, men har man først brummet den en gang, vil de fleste tage sig lidt mere sammen næste gang der skal røves - medmindre det hører til røverens image* at improvisere*.
omtale: (se også berømmelse,opmærksom).
en vaskeægte røver nyder til fulde enhver form for omtale. Selv i tilfælde hvor ukvemsord* fyger om ørerne på dem. Røvere er for cool* til at tage notits af andres holdninger om dem - hvis blot de ikke bliver beskyldt for at være lovlydige og kedelige.
opfindsom: det letter røverens tilværelse en anelse hvis han/hun er opfindsom i planlægningen af arbejdet. Det indebærer jo både selve planlægningen af røveriet, men også flugten og diverse nødplaner. Så er der jo også opfindelsen af narrestreger og andet fis der bliver langt sjovere både at finde på, men også at udføre hvis man er opfindsom.
opfylde: -et ønske eller en taske med guld -det kommer vel nærmest ud på ét.
opklaring: hvis en røverbandit overraskes af uvejr, bliver han/hun nødt til at vente på opklaring i vejret. En gedigen forkølelse kan være mere skræmmende end diverse forfølgere, og hvis røveren vælger at vente på opholdsvejr, kræver det blot et godt gemmested hvis røveren er på flugt.
opmærksom: en opmærksom røver har sin helt egen charme, især hvis han/hun er opmærksom i sin opførsel overfor de implicerede*. En røver der er opmærksom på hver enkelt lille detalje og bevægelse der foretages i det lokale vedkommende befinder sig i, virker meget koncentreret og kan i mange tilfælde nærmest forudsige begivenhederne et par minutter frem. Derved bliver han/hun i stand til at handle hurtigt og fornuftigt og vedkommende bliver sjældent overrasket. Ellers elsker røverne at blive udsat for opmærksomhed, og hvis de ikke får den, skal de skam nok gøre alt for at få den eller selv tage den.
oprør/opsætsig: en røvers drift til røverhandlinger stammer meget ofte fra en oprørstrang der er startet i en meget tidlig alder. Røveren har bare vidst at denne kunne bedre og derfor skal tingene vel gøres som rigtigt er. I hvert fald har han/hun sat sig meget imod og har altid hævdet retten til selvbestemmelse og vil for intet i verden give efter for andre end sig selv.
opsigt: selvom røvere elsker vække opsigt og få opmærksomhed, er der visse situationer hvor det gælder om ikke at vække den. Hvis en røver ankommer som fremmed* til en by, er der stor risiko for at man i byen holder ekstra meget opsyn med den fremmede. Før et kup er det derfor vigtigt at holde lav røverprofil, men bagefter gælder det bare om at lave rigtig meget larm og ballade omkring røvergerningen.
opskrifter: her følger en række af de bedste røveropskrifter. Fast tilbehør til alle retter er sennep, kaffe og tabasco i store mængder.

ansjoser:
pr. person
1 dåse ansjoser
8 store kartofler
4 spsk. fløde,
sennep og tabasco efter smag
salt, peber og løg.
Dåsen med ansjoser åbnes og varmes over bålet til olien sprutter. Ansjoser med væde hældes over kartoflerne der er kogt møre og most med lidt fløde, sennep og tabasco.
Krydres medfinskaret løg, salt og peber,
serveres med brød og smør

grillsauce:
en kop olie
en halv kop frisk okseblod
en halv flaske tabasco
4 spsk. sennep
2 fintrevne muskatnødder, salt og peber
friske krydderurter og kaktus efter sæson og opholdssted.
Det hele blandes grundigt. Grillkødet lægges i lagen og trækker i mindst 2 timer. Herefter sættes kødet på spyd og grilles over bålet til kødet er mørt.

vandgrød:
pr.person
4 kopper havregryn
6 kopper vand
1 knivspids salt
smør og sukker evt. muskat
Gryn, salt og vand blandes og bringes til kog under omrøring. Lad grøden stå i et par minutter til den er fast. Hæld den op i en skål, strø sukker og muskat og server den med smørklat i midten.



spaghetti:
1,5 liter vand pr. person
1 håndfuld spaghetti pr. person
salt
ketchup
Vandet bringes i kog. Salt tilsættes og spaghettien smides i gryden. Lad den koge i ca. 12 minutter til den er bidefast. Vandet hældes fra og spaghettien serveres med megen ketchup.

kotelet:
pr. person
3-4 koteletter
tabasco, salt og peber
syltede agurker
fintrevne kaktusblade uden pigge
1 kop skoldhed kaffe
Koteletterne steges på en pande til de er møre. Kødet krydres med tabasco, salt og peber og anrettes med syltede agurker samt fintrevne kaktusblade. Serveres med sennep og skoldhed kaffe i krus.

æg:
spejlæg:
4 æg pr. person
flæsk i strimler
salt, peber og tabasco
Æggene slås ud på en varm pande og steger til hviden er blevet brun i kanten. Flæsket steges til det krøller.Spejlæg og flæsk overhældes med tabasco salt og peber
kogte æg:
blødkogte æg koges i vand i 6 minutter,
hårdkogte æg koges i vand i 11 minutter
spises med sennep, salt og tabasco.
røvergryde:
til 10 personer
grundgryde:
8 løg i skiver
20 kartofler
1 knold selleri
1 kilo flæsk i strimler
1 kilo kød i tern
5 dåser tomat
3 dåser baked beans
4 kopper grillsauce
andet godt man har fundet undervejs
Alle ingredienserne samles i en gryde og koges i mindst 2 timer.
Krydres med salt, peber og muskat. Serveres med brød og tabasco



stuvning:
pr. person
1 kilo fintsnittede grøntsager efter smag og årstid
flæsk i strimler
4 kopper vand
400 g. margarine
4 spsk. hvedemel
salt, peber og muskat
Grøntsager og flæsk svitses. Koges derefter med vandet i ca. en halv time. Fedtstoffet smeltes på en pande og melet blandes i under omrøring. Melblandingen tilsættes grøntsager og flæsk under stadig omrøring. Det hele koges op, krydres og serveres med tabasco, sennep og brød.
snobrød:
til 10 personer
2 liter vand
1 pakke gær
salt
lidt olie
ca. 3 kg. hvedemel
Vandet varmes til det er håndvarmt. Salt, gær og olie tilsættes og røres til gæren er opløst. Melet tilsættes lidt efter lidt under omrøring og æltes til sidst til dejen er smidig og glat. Dejen stilles et lunt sted til hævning i mindst 1 time. En håndfuld dej rulles til en lang pølse og snos rundt om snobrødspinden, evt. med en pølse i svøb og bages over bålet til brødet er gennembagt. Snobrød serveres med tabasco, sennep og ketchup.

wienerschnitzel:
pr. person
2-3 skiver kalvefilet
1 dåse ansjoser
3 spsk. kapers
1 revet peberrod
3 skiver citron
tabasco, sennep og ketchup
Kødet steges til det er mørt og anrettes på tallerkenen med lune ansjoser og kapers. Peberroden anrettes smukt i midten af tallerkenen. Det hele overhældes med citronsaft, tabasco og ketchup og nydes med skoldhed kaffe i krus.

nudler:
- anrettes på samme måde som spaghetti, men serveres med kogt flæsk og ristede løgskiver.
ord mod ord: et ord er et ord og derfor bliver en evt. uoverensstemmelse ofte ord mod ord. Hvis man ikke er i stand til med ord at løse problemet, må man slå anderledes til (se knytnæve).
orm: dårlig mad eller uvaskede grøntsager kan godt medføre ormeangreb i mave/tarmsystemet. Amerikansk olie, peberrod og tabasco kan anvendes, men med omtanke. Peberrod og tabasco anvendes bl.a.. derfor i mange røverretter.
outsider: 1. = person som står uden for en kreds og som man ikke regner med
2. = person el. dyr som man ikke regner med med vinder et løb el. en konkurrence
overfuse: det er helt i orden at overfuse en person der beskylder én for at være noget man ikke er - og dette helst i fuld offentlighed. Derfor hænder det af og til at man hører en røver overfuse personer der mener at alle folk på bunden er ens, og at selv røvere er lovlydige personer der er underlagt højere magter.
overlast: det er vigtigt at hesten ikke lider overlast. Der kræves meget af den under hele røverforløbet, og man må derfor fordele hittegodset således at hestene kan yde det optimale.
overmod: - straffes for det meste helt automatisk. Mod er det bedste, men kan sandelig også blive for meget af det gode.
overrumple: denne effekt vil lamme de fleste mindst ét sekund, og i den tid det tager at blive klar over at man overrumples, kan røveren få overtaget situationen og styre den efter ønske (se også chok-effekt).
parfume: - andet ord for vellugtende dame der under de rette omstændigheder løfter op i kjolen og gør tilværelsen sukkersød for en sulten røver (se også nydelse, røvervokabular).
pas: 1. = lille hæfte som er udstedt af myndighederne til en person, som viser hvem denne person er, og som giver personen tilladelse til at rejse i andre lande
2. melde pas overfor noget = sige at man ikke kan klare noget, el. at man ikke vil være med til noget
3. = udtryk for melding i et kortspil* ~ jeg melder pas
patron: 1. = hylster med med projektil og ladning til skydevåben
2. beholder med fx blæk, gas osv. ~ gaspatron; blækpatron
penge: 1. = middel til at betale med i form af mønter af metal og sedler af papir
2. rede penge = kontanter, mønter og sedler, i modsætning til værdipapirer, varer, købekort
3. sorte penge = indtægt som ikke oplyses til skattevæsenet
4. for el. til en billig penge = en billig pris ~ købe noget for en billig penge
pengenød: - bryder røveren sig absolut ikke om; men det er der heldigvis altid midler for at afhjælpe (se også dagslys).
personality: - er i grunden noget røveren helt automatisk får i kraft af sit virke som røverbandit. En røver vil altid blive omtalt for sine gerninger hvorved man, for at fortælle en rigtig god historie, vil anvende passende beskrivelser, både af røveren, men også af hans/hendes gerninger.
pip: røvere har næsten altid pip i låget. Det er betegnelsen for den nødvendige galskab der skal til for at gøre tilværelsen spiselig og sjov. Det betyder ikke at røveren ikke er ved fine fulde fem når denne planlægger eller udfører sit erhverv - blot at lidt pip i hverdagen skal til som salt til maden.
pis!: udråb der bruges når noget går galt eller som man ikke havde forventet.
pistol: 1. = kort skydevåben ~ seksløber
2. sætte nogen pistolen for brystet = tvinge nogen til at føje sig el. beslutte sig
3. = apparat som ligner en pistol, fx til at sætte på en haveslange og sprøjte med
pjank: se fis
plyndre: 1. = røve, hærge~ plyndre en bank; plyndre et juletræ
poker: 1. = kortspil~ pokerfjæs; strippoker!
proviant: se forsyninger
prut: 1. = luft som slipper fra tarmen ud gennem tarmåbningen ~ at slå en prut
på farten: en røver er altid på farten. Det hører til røverfaget således at man ikke bliver fanget. Røveren nyder dog til fulde denne tilværelse af frihed ved ikke at høre til noget bestemt sted. Røverlivet er rettet ind på bevægelse.
quickstep: (se også nydelsesmidler).
1. = hurtig dans i tre fjerdedels takt ~ de dansede quickstep hele natten
rabat: en røver bestemmer selv hvor meget rabat han/hun har brug for. Det hører ind under røverens selvbestemmelse.
rafle: (se også gambling,bule).
1. = spille terninger ~ de sad og raflede medens de drak øl
2. rafle om noget = spille om noget bestemt ~ skal vi rafle om hvem der giver øl?
3. der er ikke noget at rafle om = der er ikke noget at diskutere
rakkerpak: se ukvemsord
ramaskrig: - hæver sig ofte ganske højlydt i de områder en røverbande krydser hvilket er sød musik i røverøret. Det tager som regel lidt tid før det ebber ud, men genklangen vil ofte lyde i mange år efter besøget.
rastløs: mange unge fløse der keder sig og som rastløst slentrer omkring uden at finde noget fornuftigt at give sig til, starter med stor sandsynlighed på et eller andet tidspunkt en røvertilværelse. Røverlivet byder på så mange spændende sager at denne rastløshed hurtigt vil blive erstattet med ildhu og iver.
rebel: - er nok den herligste og bedste af alle betegnelser man kan smykke en rigtig røverbandit med (se også bandeord,helt).
reglement: -kender røveren faktisk kun til i det omfang at det brydes og erstattes af røverens helt egne regler. Der er dog
uskrevne regler indenfor hver enkelt røverbande, men der er stor forskel på disse regler, så man kan ikke generalisere og finde nogen overordnede regler hos røverne.
respekt: 1. = det at beundre nogen eller noget og vurdere el. dette meget højt ~ hun følte dyb respekt for det arbejde de frivilligt havde udrettet
2. = beundring forbundet med lydighed ~ drengene havde dyb respekt for deres rektor
3. sætte sig i respekt = få andre til at føle respekt for èn
risiko: røveren elsker risikoen ved sit job. Uden denne ville det slet ikke være særlig morsomt at leve et røverliv.
rivegilde. -andet ord for kup (se også røvervokabular).
rod: - herlig betegnelse*.
ruf: - andet ord for røveri (se også røvervokabular).
rutine: - hader alle røvere som pesten. En røver kan dog optræde rutineret i sin handlen og opførsel, men for at forhindre en kedsomhedens rutine opfindes* vovede kup* og dristige togter*(se også ensformig).
ry: røveren gør alt hvad han/hun kan for at pleje sit ry (se omdømme).
ræbe: - er en fræk og lystig lyd som drikkende og spisende røvere ynder at flænge stilheden med. Det lyder morsomt og når først en har startet ræberiet, går der let sport i at overgå de andre. Dette fornøjelige samvær hører under røverens behov for underholdning* og konkurrence.
røver: læs røvermanualen fra a til å!
røvertøs: er det samme som røver*, bare i en kvindelig udgave
røvergryde: røverens absolutte favorit indenfor madlavning. Den laves mindst én gang om ugen og indeholder hvad man i ugens løb er faldet over af diverse lækkerier(se opskrifter).
røvernavne: det hører sig til at opfinde et passende og rammende navn. Hvis man skal gøre sig forhåbninger om at blive kendt og husket, er det godt at have et karakteristisk og iørefaldende navn. De fleste navne stammer fra egenskaber man er i besiddelse af og som man er stolt af. Andre bærer på navne andre har givet en, fordi man er i besiddelse af karakteristiske småskavanker eller kendetegn(se eks. hvas).
røvervokabular: - består for det meste af indforståede lyde og udråb, men også hjemmestrikkede ord der ifølge røveren er en bedre beskrivelse end man normalt anvender udenfor røverlivet. Det er ord der er dannet udfra en jargon røverne imellem og kræver ofte en forklaring for en utrænet lytter. Ofte er det synonymer der bruges på en pudsig og mere morsom facon, da røvere også holder af at lege med ord og selv bestemme reglerne for brugen af sprog (se også formulere).
røvhul: se ukvemsord.
rå: - herlig betegnelse*.
saldo: 1. = forskellen mellem gæld og det man har til gode
salutter: fyres af ved festlige lejligheder og dem er der somregel mange af. Ved bryllup, fødselsdage og undsluppet fængsel fyres der tre skud og en stang dynamit af. Dette er den mest anvendte røverhilsen med krudt og kugler.
samfundstjeneste: røverne synes selv at de gør samfundet en tjeneste ved at bevise at der findes andre leveveje end slavevejen som de kalder det bundne og retskafne liv. Røveren er ikke en type der går rundt og prædiker for omverdenen, men hvis han/hun ender i en god diskussion om emnet røveri og møder holdninger der er imod røvergerningen, er samfundstjeneste ofte et ord der tages i brug for at vinde en diskussion. Det sker dog sjældent, men hvis det lykkes at overbevise en person, ender det ofte med at røverbanden udbygges med et nyt medlem.
selvstændigt erhvervsdrivende: se røver.
selvtægt: 1. = det at se bort fra samfundets love og fx selv straffe andre for deres lovovertrædelser
sennep: er et uundværligt tilbehør til røverens spise. Der kommes stort set sennep på alt undtagen sukkermadder og vandgrød*.
sidesting: 1. = stikkende smerte i venstre side af mellemgulvet som fx kan forekomme når man løber
signalement: 1. = beskrivelse af de ydre kendetegn ved nogen el. noget ~ politiet udsendte et signalement af den efterlyste person
sigte: 1. i sigte = som ses forude ~ der er land i sigte
2. i sigte = i vente ~ der er økonomisk bedring i sigte
3. tabe noget af sigte = miste noget af syne
4. tage sigte på = rette våbenet mod
5. tage sigte på = være beregnet på ~ kurset tager sigte på begyndere
simpel: - livsstil kan man godt kalde røverens måde at leve på. Det er det mest praktiske at vælge en simpel vej når man er så meget på farten som røveren er. Der mangler dog aldrig noget, og det eneste der ikke kan kaldes simpelt, er det udbud af herlige midler der tages i brug ved festlige lejligheder.
sjak: -andet ord for røverbande. Også røverens betegnelse for kollega.
skamløs: røveren føler ikke skam over sine handlinger eller måde at tænke på. Derimod er der mange der tænker at røveren burde føle skam, og så er der dem der selv føler skam efter at have drømt om en røvertilværelse. Det er de skvattede* typer der aldrig får gjort noget ved drømmene.
skarn: andet ord for ordensmagt (se også røvervokabular).
sabotage: en røver saboterer ikke, han/hun arbejder selvom det ikke er alle der har den samme anskuelse.
sammenstød: hvis to røverbander ikke har fulgt med i røvernyt og ikke har gjort de fornødne forberedelser, sker det af og til at to bander kommer til byen samtidig. En vaskeægte røverbandit kan altid kende en anden røver, og et sammenstød med duel kan være løsningen hvis de er for forskellige til at arbejde sammen. Vinderen får selvfølgelig lov til at ruffe* hittegodset*.
samvær: - skattes højt af de fleste røvere. Røvere er sociale og samvær øger muligheden for bredere adspredelse og morskab, som fx fis* og andespil* (se også dusør).
skid: - røverens ord for den lokale sherif. Det sker at en røver føler sig uretfærdigt behandlet af ordensmagten og har derfor ingen skrupler over at kalde folk ved rette navn.
skilling: 1. = mønt uden større værdi el. en
mindre sum penge~ jeg ejer ikke en skilling
2. få smæk for skillingen = få noget for pengene
skjul: se gemmested,tilholdssted.
skrap kælling: - herlig betegnelse*.
skruppelløs: - må man være som røver. Det nytter i al fald slet ikke noget at få dårlig samvittighed over sine handlinger. Det kan medføre fængsling og i værste fald død hvis en røver fortryder og rider tilbage for at tilbagelevere hittegodset*.
skrå: gør sig godt i røverfjæset - det ser ganske sejt ud når den ene kæbe er lidt større end den anden. Desuden er det en kunst at spytte rigtigt, og man høster anerkendelse hvis man ikke behøver at rejse sig fra kortspillet når der skal spyttes (se også mundheld).
skudhold: - andet ord for røverbande med blodigt ry.
skvat: (se også chok-effekt, lady, skamløs).
1. = svag, holdningsløs person ~ han er et værre skvat
skyde: 1. = gøre en eller anden bevægelse fremad el. opad ~ skyde en god fart; skyde genvej; øjnene skyder lyn; planten skyder op ad jorden; drengen skyder i vejret; katten skyder ryg; mange nye huse er skudt frem
2. skyde noget til side = skubbe noget til side ~ skyde døren til side
3. skyde ud = udsætte ~ rejsen er skudt ud
4. skyde skylden på nogen = give nogen skylden for noget
5. skyde nogen noget i skoene = pådutte nogen en mening vedkommende ikke har
6. skyde ansvaret fra sig = ikke ville tage ansvaret
7. = affyre et skydevåben el. ramme med kugle affyret fra et skydevåben ~ jægeren skød op i luften; jægeren skød en hjort
8. skyde af = affyre ~ skyde en kanon af; skyde raketter af; skyde fyrværkeri af
9. skyde forbi = ikke ramme ~ han skød langt forbi
10. skyde nogen ned = ramme nogen så vedkommende falder om
11. være skudt i nogen = være forelsket i nogen
12. skyde på nogen = stille nærgående spørgsmål til nogen ~ journalisterne skød på ministeren
13. = gætte ~ hvor mange mennesker gætter du på at der kommer til koncerten?
14. = kaste med, støde el. sparke til bold ~ spilleren skyder, og bolden rammer i nettet
skyder: andet ord for pistol og andre skydevåben.
skæg: - er smag og behag. For herrernes vedkommende er det en god måde at ændre karakter og udseende på hvilket i flugtsituationer kan være ganske behjælpeligt. For kvindernes vedkommende, er skæg noget der sjældent vokser i ansigtet, og er noget der ellers kan være til voldsom gene i en romantisk situation. Man kan altid se om en dame har kysset en røver inderligt - da er hun rødspættet om munden og har måske lange røde striber på halsen.
slat: det er røverkutyme altid at efterlade en lille slat i flasken når man drikker øl og andet godt. Det stammer angiveligt fra en gammel forestilling om at man må levne for at få.
slyngel: - herlig betegnelse*.
smaske: - er tegn på absolut nydelse. Hvis man smasker, betyder det at maden smager fortrinligt. Der opstår ofte indforståede smaskekonkurrencer røverne imellem.De går ud på at man smasker om kap uden at man har aftalt det er en leg. Vinderen udmærkes usagt ved at få lov til at kratte gryden for det sidste let påbrændte guf i bunden (se også gnaske).
smædeviser: det er sjovt at finde på og rime om folk der gerne må hænges lidt ud. Endnu bedre bliver det dog hvis en banjokyndig spiller op og får sat melodi til smædeversene. Lystige viser om erfaringer med parfume* gjort i hø* og andre pudsige steder kan også sætte skub i stemningen om bålet.
snedige påfund: se fiduser, opfindsom, fælder.
snothvalp: - røvernes betegnelse for de unge fløse i banden. Ordet snothvalp er i røversammenhæng ikke nedsættende, men friskt.
snuppe: røvere kan godt lide at snuppe noget i forbifarten hvis han/hun er i en butik eller et andet sted hvor man lige kan snuppe noget fra nogen. I det hele taget holder røveren af at snuppe - om det så er en lille lur eller et stykke slik.
snyd: røvere snyder kun hinanden indbyrdes for at drille, og man snyder aldrig hinanden for rigtigt at snyde. Hvis en røver snuppes i snyd, må han/hun sejle sin egen sø med to blå øjne(se knytnæve) da han/hun har vist upålidelighed og derved svækker den indbyrdes tillid og moral i banden (se også fupmager,fusk).
spaghetti: - se hollywood, opskrifter.
spas: sjov og løjer er godt, og en vaskeægte røverbandit kan slet ikke få nok af den slags herligheder. Spas bruges til enhver given lejlighed, og hvis røveren føler sig begrænset i at udrette spas, bliver han/hun ganske forrykt i løbet af meget kort tid.
spor: 1. = aftryk; mærke efter fx fod ~ der var tydelige spor i sneen
2. = bane til fx tog ~ toget kørte af sporet
3. = klasse el. hold på uddannelsesinstitution ~ skolen havde fire spor på hvert klassetrin
4. = præg~ bogen bar tydelige spor af at være en sjusket oversættelse
5. følge i nogens spor = efterligne nogen
6. komme el. være på sporet af noget = være tæt på at finde noget man leder efter
7. ikke spor = slet intet el. slet ikke ~ det gør ikke spor; jeg er slet ikke spor vred
spurte/spæne: det hører sig til at være hurtig på benene hvis man er beskæftiget som røver. Efter at have været i banken spæner røverne hen til de ventende heste og hvis man ikke er hurtig nok, så går det galt. Derfor øver en god røver sig i at løbe, og kapløb banditterne imellem hører da også til god underholdning*.
spænding: 1. = det at stramme el. spænde noget ~ spænding i nakke og skuldre
2. = nervøsitet, ophidselse ~ de ventede i i spænding på resultatet; filmen var fuld af spænding og drama
3. = anspændt forhold ~ der var spændinger mellem de to stater
4. elektrisk spænding = mål for det arbejde der skal til for at flytte en ladning fra et punkt til et andet; måles i volt
spøg: røvere er nogle rigtige spøgefugle og en god spøg værdsættes højt i selskaber hvor røvere mødes (se også fis, løjer, spilopper).
spøjs fætter: - herlig betegnelse (se også andre outsidere).
stjæle: 1. = tage noget som ikke tilhører èn ~ pigen havde stjålet slik i butikken
2. stjæle sig til at gøre noget = gøre noget hemmeligt
3. stjæle billedet = sørge for at få al opmærksomhed
straf: 1. = det at straffe el. blive straffet ~ hun blev idømt en straf på 3 års fængsel; som straf for at han kom for sent hjem fik han ingen lommepenge
strejfe: en røver strejfer kun omkring når han/hun ikke har noget at give sig til, hvilket sker yderst sjældent. Røverne gør dog hvad de kan, for at se ud som om de strejfer planløst omkring når de kommer til nye byer, men dette skal man ikke lade sig narre af. De spotter* terrænet og samler nyttig viden under dække af planløs strejfen.
stuvning: se opskrifter
suspekt: hvis en røver på nogen måde virker suspekt, står det galt til med evnerne som vaskeægte røverbandit. Det er vigtigt at der ikke er nogen der op til et kup nærer mistanke om røverens hensigter, og hvis røveren opfanger at der er nogen der finder ham/hende suspekt og derfor planlægger et baghold*, er det bedst at skrue charmen på og gøre et bedre indtryk for ellers kan det planlagte forehavende ende med en tur i brummen.
søgelys: 1. = opmærksomhed ~ rette offentlighedens søgelys mod en person, en sag
tab: 1. = det at tabe noget, miste noget ~ firmaet havde haft et tab på mere end 14 millioner kroner; det var et stort tab for ham
da hans kone døde
taber: (ukvemsord*) - en røver ser aldrig sig selv som taber i noget spil. Eftersom røveren går efter at have det sjovt og morsomt og røveren for det meste er i højt humør, tager røveren ingen notits af at tabe en enkelt omgang i ny og næ. En røver ved at risikoen for fængsling er tæt forbundet med jobbet, og hvis det skulle ske at røveren ender i spjældet, anser man sig ikke for at have tabt, men tager det som den lidt sure pligt i jobbet.
tak: det sker at rigtig frække røverbanditter sender takkegaver til den bank de just har berøvet. Det hører til almen høflighed at udvise en tak for gavmildhed. Røvere er også gode til at takke de røvere der har oplært dem. Det gøres bedst ved at bevare mesters navn i berømmelsens* lys (se lovsang).
talent: 1. = medfødt evne, begavelse ~ han har mange talenter; han har et stort talent
taske: 1. = beholder af stof, læder, skind el. plastic til at have ting som pung, bøger osv. i ~ skuldertaske; dametaske; skoletaske
tidsnød: - er en mareridtsagtig tilstand der forbinder røvermanien med livsfare!
tilflugt: hvis en røver ikke har kontakter* nok i et lokalområde, bliver det svært at søge sikker tilflugt. Det hører til en god plan at have forskellige steder at kunne gemme sig -jo flere steder, jo større chancer for at undslippe forfølgerne*. Hvis en røverbande finder et godt tilflugtssted, tilrådes det at man opholder sig der en rum tid, så forfølgerne enten giver op eller begynder at spore deres egne spor* (se også tilholdssted).
tilholdssted: de fleste røvere har et tilholdssted der fungerer som base i fritiden* og som tjener til opbevaring af sager og ejendele man ikke kan have med sig på farten. Det kan være tilrådeligt med jævne mellemrum at skifte tilholdssted for at øge den optimale sikkerhed i skjul. Tilholdsstederne er afsidesliggende og svært tilgængelige.
tilladelse: det siger sig selv at en røver aldrig for alvor spørger om tilladelse til sine handlinger. En bemærkelsesværdig høflig røver kunne måske, som del af sin gentlemanoptræden, spørge om lov til at røve en bank før han tager for sig af herlighederne, men ville nok i sidste ende ignorere et evt. afslag.
tilpasning: det eneste en røver behøver at tilpasse sig, er en tilværelse i konstant bevægelse og altid på flugt. Hvis en røver ikke er i besiddelse af denne tilpasningsevne, må han/hun overveje at finde sig et nyt job. Røveren kendetegnes ved at kunne tilpasse sig stort set alt, men som pure nægter at tilpasse sig enhver situation der ikke er defineret af røveren selv.
tilstå: - en røver har sjældent noget at tilstå eftersom han/hun ikke finder sig skyldig eller på anden måde har forbrudt sig. Røveren mener at selvbestemmelse er en menneskeret, og er nok nærmere tilbøjelig til at beskylde ordensmagten for at være skyldige i mangt og meget.
timeløn: en røvers løn kan ikke opgøres i timer da en røver altid er på arbejde ( se flugt, billigt). Hvis en røver skulle lønnes for sin livslange arbejdsindsats, ville det næsten koste milliarder, og det er der nok ikke rigtigt nogen der har lyst eller råd til - så røveren må altså selv stå for dèn del af arbejdet -lønnen.
tjaeh: - er en lyd man kan sige hvis fx. sheriffen siger “hov, du dér! Du har vist lige røvet en bank.”
tjære: hvis man bliver snuppet i foretagender, andre har bestemt er forbudte, kan man risikere at blive rullet i tjære og fjer. På den måde vil andre kunne se at man skal være vagtsom, evt. spotte eller smide sten efter den udhængte forbryder. Tjære kan kun slides af med tiden, så det kan godt tage sin tid før man kan færdes frit uden for megen uheldig opmærksomhed*, og enhver betjæret bandit med respekt for sig selv vil nok haste fra området i en fart indtil vedkommende med tiden bliver mere præsentabel.
tog: - røves i lige så stort omfang som
banker. Der er dog den forskel at der er langt mere fart på et tog end der er på en bank, hvilket kræver en lidt anden planlægning. Togrøverier er for dem der holder af uforudsigelighed, spænding* og fart*. Desuden er tog fyldt med en masse spændende mennesker hvilket gør det muligt at lege forudsigelighedslegen med sig selv: dvs. om man på en person kan forudsige reaktionsmønstre, men også besiddelse af hittegods foretaget på en ydre vurdering af personen. En anden fordel ved togrøveri er tidsfaktoren. En fornuftig røver vælger at standse toget langt ude på landet hvor der er mange mil til noget der kan minde om civilisation. Det gør at der ikke er andre end de implicerede* der aner hvad der foregår, og at der kommer til at gå tid, før andre får nys om foretagendet. Et tog tvinges
til at standse ved hjælp af enten dynger af skrammel eller dynamit der placeres på skinnerne. De helt fart-tossede banditter bestiger toget fra hest medens det er i fuld fart, hvilket absolut øger chok-effekten* og spændingen for alle parter.
togt: 1. = rejse med det formål at indtage og erobre de egne man kom til ~ vikingerne drog på togt til England; krigstogt; røvertogt
2. = større rejse~ på togt til det Fjerne Østen; krydstogt
trang: det er meget ofte trangen til at lave ballade* der får en person til at opstarte en røvertilværelse. Det kan også være pengenød, men hvis personen i forvejen ikke er tilhænger af fis og rebelsk adfærd*, bliver det ikke en sand fornøjelse at tjene til føden som røver, og man kan derved kategorisere personen som en paprøver (se også flair,fordel).
troværdig: det kan aldrig skade at virke troværdig hvis man vil have folk til at gøre som man ønsker. For at virke troværdig gælder det om ikke at virke usikker omkring ens gøren og laden. Kropssproget bør udtrykke ro og velovervejethed, øjenkontakten bør holdes uden at den bliver regulær nedstirren og stemmelejet bør holdes dæmpet, men intenst uden det bliver hvæsen eller hvisken. Man bør ikke fumle ved fx hår, næse, knapper, lommer eller ærmer. Derimod er rolige håndbevægelser der underbygger det sagte kun med til at overbevise samtalepartneren om ens troværdighed. Troværdighed er vigtig i sager hvor man bedyrer sin uskyld* eller hvor man vil opnå noget man begærer.
trummerum: - kan medføre panik hos visse typer der har for meget krudt i numsen. Nogle af disse typer bliver bjergbestigere, opdagelsesrejsende eller børsmæglere, hvor de lidt vildere typer nok vil vælge et liv som røverrebel.
tvebak: - betegnelse for noget tørt der krummer og som først bliver velsmagende og behageligt når det er opblødt. En sådan betegnelse kunne fx. ramme en kedelig type der først bliver medgørlig efter at have nuppet et lille nip*.
type: (se også tilpasning, anlæg, enkeltstående)
1. = nogen el. noget med bestemt præg ~ hun har skiftet type; der var nogle sjove typer med til festen; den type møbler har også tidligere været moderne
2. = karakteristisk eksempel ~ han er typen på en fortravlet forretningsmand
3. = udskåret el. støbt bogstav til trykning ~ teksten er trykt med store typer
4. = trykt bogstav ~ jeg kan ikke læse så små typer
tyv: 1. = person der stjæler
tæsk: det sker en sjælden gang at en røverbande optræder som tæskehold. Det er nu ikke noget der er kendetegnende eftersom tæsk ikke har noget med røveri at gøre. Hvis der kan være tale om tørre tæsk i forbindelse med røverbanditter, kan man være ganske sikker på at det er velfortjente slag der hagler ned over dem, der tilsyneladende har fornærmet banditterne (se også knytnæve, slagsmål).
tøddel: 1. = lille smule ~ tingene har ikke rykket sig en tøddel
en tøddel er en bagatel. I 1802 brugte sprogforskeren Rasmus Rask ordet tøddel som betegnelsen for bollen over det svenske å. Ordet er lånt fra det tyske tuttel der er i familie med det ældre tüttel som betyder ‘brystvorte’. I gamle dage brugte man betegnelsen for en lille prik eller streg som del af et bogstav, eksempelvis prikken over i’et.
tømmermænd: - er en fritids*beskæftigelse. En røver holder af tømmermænd eftersom denne tilstand ikke tillader kroppen at være anspændt; det er den simpelthen for slap til. En røver lever jo et ret anspændt og stresset liv på konstant flugt så en ordentlig røvfuld tømmermænd tvinger simpelthen banditten til at tage den lidt med ro. Desuden er den dertil hørende bøvethed og evne til at grine af de mest latterlige småting noget en røver holder af, så tømmermændene ender som regel med at udvikle sig til en sand fest der helt kan overgå den der blev holdt umiddelbart inden tømmermændene trådte i kraft (se også bule, nydelsesmidler).
uafhængighed: - er et af nøgleordene for røverbandittens lyst og virke. En røver hader at lade sig diktere af andre end sig selv og føler sig først fri og fro når han/hun selv bestemmer. Det preller fuldstændigt af på røveren at der er folk der er meget uenige i denne holdning - faktisk kan dén slags holdninger blot være medvirkende til at en gevaldig stemning piskes op. I alle tilfælde er røveren en stædig rad, og jo flere forbud han/hun udsættes for, jo mere energi vil denne bruge på at modsætte sig og udvise uafhængig karakter.
uanstændig: røvere finder det ganske sjovt og herligt at der er folk der finder dem uanstændige. Røvere bruger megen tid på at drille de folk der har den slags holdninger til dem, hvilket kun gør ondt værre. Der huserer derfor meget virak* i anstændige kredse fordi røverbanditterne har det med at udsætte disse for lystangreb. Især meget fine selskaber oplever at desserten bliver spoleret af et enkeltskud fra en røverpistol, hvorefter man må se sig rippet i løbet af ganske kort tid.
uartig: man kan skam sagtens kalde en vaskeægte røverbandit for uartig! Røverne synes at fordelingen af bestemmelser er ulige fordelt og optræder derfor uvorne når de ved deres handlinger gør opmærksom på denne ulighed. Uartig hører også ind under herlige betegnelser* (se også uafhængig, anlæg).
ubekymret: røveren bekymrer sig i grunden ikke så meget om andres meninger - de gør som der passer dem. De er dog opmærksomme på at de ved deres handlinger træder uden for normen, hvilket i mange tilfælde netop er hensigten med røvertilværelsen. At bekymre sig er et udslag af pessimistisk og alvorsfuld adfærd hvilket ikke kan siges at være kendetegnende for røvermentaliteten.
udbytte: 1. = fortjeneste, overskud ~ den handel gav godt udbytte
2. = gavn ~ eleverne fik udbytte af undervisningen
udslet: en røver kan aldrig vide hvem der sidst har opholdt sig på det sted han/hun vælger at sove på eftersom røvere for det meste tilbringer natten under åben himmel. Det kan godt afstedkomme visse former for udslæt på trods af at røvere er garvede og hårdhudede folk. En røver kender dog råd da han/hun er en sand ven af naturen og derfor kender naturens egne midler til at lindre evt. kløe og rødmen. De hyppigste årsager til udslet er snegleslim, uglegylp*, paddesplat og mikrobiske væsner fra dyrepels.
udødelighed: hvis et røvernavn forbliver på manges læber og erindres af mange mennesker, selv længe efter den pågældende røver er afgået ved døden, må man sige at han/hun har opnået vejen til udødelighed. Røveren bliver til legende og historierne om røveren bliver nok lidt omrokeret i forhold til de faktiske hændelser, men det hører sig til og er ganske fint så længe det er gode ord der berettes. Det er umiddelbart ikke så kompliceret at indgå i udødeligheden hvis man har den rette røveradfærd*. En røver vækker så megen virak* og postyr at det næsten må føre til udødelighed eftersom røveren virkelig får sat sig fast i folks erindring (se også berømmelse, dusørjæger, folkevise).
uglegylp: (se også udslæt)
1. = klump som en ugle har gylpet op, og som består af af ufordøjede ben og fjer
uidentificeret: 1. = om hvem det ikke er fastslået hvem vedkommende er
ukvemsord: de folk der ikke har fattet en pind af hvad røvergerningen går ud på, vil være tilbøjelig til at svøbe en røvers navn i ukvemsord. Til alt held er en vaskeægte røverbandit bedøvende ligeglad med den slags småting for røveren er klar over at det ofte er skvat* der bruger den slags metoder. Det kan også være ganske almindelige mennesker, der i mangel på bedre og mere viden, kommer til at gøre den slags ting. Disse folk bør blot sætte sig lidt ind i hvad
de egentlig udtaler sig om - de fleste vil i mange tilfælde have helt andre ord og holdninger til røvermanien efter at de har stiftet bekendtskab med røvergerningen.
ulovlig: 1. = som er forbudt
ulydig: (se også anlæg, behov, talent)
1. = som ikke gør hvad der bliver sagt ~ et ulydigt barn
underholdning: (se også charme, gambling, fordel, parfume)
røvere holder skam af underholdning. Faktisk kræver en røver at alt hvad han/hun foretager sig, skal være underholdende. Hvis ikke lige omgivelserne er underholdende, må røveren gøre hvad han/hun kan for at skabe et underholdende indslag til glæde for alle der er tilstede. Røveren bruger også meget krudt på at ansætte eller hyre folk der er i stand til at underholde. I mange tilfælde er det et krav
til nye folk der søger om optagelse i en røverbande, at disse er sjove og
underholdende typer der elsker spas og spænding fremfor alt andet.
undertøj: fornuftigt undertøj er nødvendigt af den simple grund at en forkølet røver ikke er mange skillinger værd.
ungkarl: en del mandlige røvere lever en ungkarletilværelse af den simple årsag at det kan være ganske besværligt, at have en hel familie med på farten. Et ægteskab kan knirke noget voldsomt uden fast grund eller vægge (se også hjemve).
uvaner: der findes ikke rigtigt nogen uvaner i røververdenen hvis man da ser bort fra røverens trang* til røvermani.
vabler: (se også bylder, flid, flugt)
1. = blære på hud
vaks: herlig betegnelse*, især for yngre røverbanditter.
valutareserve: 1. = bankens beholdning af fremmed valuta
vandgrød: - er en herlig og billig morgenspise der virkelig sørger for at dagen starter med et smil og en fuld mave. Den består kun af lige dele vand og gryn (se opskrifter).
vaskeægte: 1. = som kan tåle at blive vasket ~ vaskeægte farver
2. = ægte; helt rigtig ~ en vaskeægte indianer
vatpik: - bruges også om skvat* og anvendes mest af røvertøser*.
vejnet: kendskab til alverdens vejnet er absolut en fordel for en flygtende røver. Det skader heller ikke røverbanden at mindst én af røverne kender vejen hen til byen med banken.
velformuleret: det er absolut obligatorisk i røverfaget at være velformuleret. Brugen af ord vejer i mange tilfælde tungere end fx våben da en røver ikke er røver for at være blodig, men lystig, morsom og underholdende - ikke mindst for sig selv, men da også for andre.
veloplagt: en veloplagt og munter indstilling til livet smitter skam af på andre, så den eneste sygdom en røver ofte lider under er veloplagt munterhed.
vilde dyr: man bør vide hvorledes man omgås andre vilde dyr i naturen. Mange røvere finder dog de farligste af de vilde dyr mest charmerende, og mange røvere nærer nærmest fornemmelsen af slægtskab med disse. Ordet vild indgår ofte i røvernavne*.
virak: (se også næve, uanstændig, candyfloss)
1. = overdreven hyldest ~ der var megen virak om forfatteren og hans nye værk
volapyk: andet ord for jura (se også nonsens)
vovehals: røverens ord for en dristig fyr der tør drikke finsprit og som lader skarpe bemærkninger falde i vovede situationer. Er absolut en herlig betegnelse*.
væggelus: (se også udslæt)
1. = tæge som om dagen skjuler sig bag tapeter og i møbler og om natten suger blod af mennesker
værdi: 1. = det som noget vil kunne indbringe ved et salg ~ husets værdi er anslået til en værdi af 600.000 kr.
2. = nytte, betydning ~ uddannelse har stor værdi for den enkelte
3. = aktier, smykker og andre ejendele ~ ved branden mistede familien værdier for mange millioner
4. = talstørrelse ~ indsætte en værdi i en ligning
våben: 1. = enhver ting man bruger til at bekæmpe med fx sværd, gevær el. bombe ~ gribe til våben
2. nedlægge våbnene = opgive striden
våd: (se også tilflugtssted, frakke)
1. = dækket af væde el. fuld af væde; MODSAT: tør ~ jorden er våd af dug; brændet er vådt; få våde fødder; være våd om fødderne; være våd af sved
2. gøre sig våd = tisse i bukserne (se også skvat)
3. hverken få vådt el. tørt = hverken få mad el. drikke
4. ligne en våd hund = se skuffet ud
5. våde varer = spiritus
vås: nogen gange kommer røvere til at fyre noget rigtigt vås af når der brilleres i banken. Han/hun gør det dog ofte på en så overbevisende facon at tilhørerne slet ikke opdager, at de bliver fyldt op med bæ-snak. Det er ikke altid tilsigtet at en røver kommer til at våse - ofte sker det fordi snakketøjet løber løbsk i velformulerethed og en eskalerende situation træder i kraft. Også andre er gode til at våse - se nonsens, jura.
wannabe: andet ord for skvat*.
western: se hollywood, underholdning.
whisky: er den foretrukne væske. Der var engang en klog outsider der sagde, at man ikke bør drikke vand eftersom fisk kopulerer i det. Det kender røveren godt så han/hun bruger whisky til stort set alle formål. En vens kælenavn, i tider hvor man er rigtig gode venner, er ofte Jack.
wienerschnitzel: se opskrifter.
xylofon: bruges af de lidt mere excentriske og kunstneriske røverbanditter når der er lovsang og smædeviser på banen. Det kan være at den xylofonspillende røverbandit kommer fra et pænt hjem hvor man lærte at betjene xylofonen hvis fortryllende lyd røveren ønsker at bevare (se også banjo, mundharpe).
ydelse: 1. = indsats ~ kunderne vil have bedre kvalitet og flere ydelser for pengene
2. = betaling ~lånet skulle betales tilbage med fire årlige ydelser
yeeeehar: - det absolut mest fantastiske og sprudlende ord en røver kan have i munden. Yeeeehar vræles mindst ti gange om dagen.
yellow press: [‘jælåu præss] fællesbetegnelse for sensations- og skandalebladene
(se også lokalsprøjte)
ynk: er kun noget man nærer snertvis overfor skvat* og andre vatpikke*.
zig-zag: se tømmermænd.
æg: (se også opskrifter)
1. = ægcelle
2. = rund genstand med hård skal som frembringes af en hunfugl, hunslange osv., og som kan rumme en unge
3. blødkogt æg = fugleæg der er kogt indtil hviden er fast, men blommen stadig blød
4. hårdkogt æg = fugleæg kogt indtil både hviden og blommen er faste
5. behandle nogen som et råddent æg = behandle nogen med stor forsigtighed
6. ikke eje salt til et æg = være meget fattig
ægte: 1. = gifte sig med nogen ~ den gamle mand ægtede en ung kvinde
2. = uforfalsket, ren, rigtig ~ ægte guld; ægte kærlighed; hans udtalelser virker ægte
3. ægte tæppe = håndknyttet orientalsk tæppe
4. = holdbar ~ farverne er ægte
ødsel: en røver ødsler med penge når han/hun har nogle at ødsle med. Det hører sig til at smide om sig med snitterne*, ellers er det ikke morsomt at have dem.
øjenkontakt: (se også troværdig)
1. = det at to personer fanger hinandens blikke og derved meddeler hinanden noget ~ de kunne ikke tale sammen, men havde øjenkontakt under det meste af mødet
økonomi: 1. = pengeforhold; den måde den enkelte person el. land producerer og forbruger sine værdier på ~ forbedrede landets økonomi; familien havde en dårlig økonomi
2. = fornuftig måde at bruge penge, tid, kræfter osv. på for at undgå spild ~ der skal være økonomi i hans måde at træne på
ømme tæer: - kan svales med varmt fodbad efterfulgt af kolde omslag. En røver er jo for det meste på farten så ømme tæer er noget han/hun må vænne sig til at leve med.
årsag: årsagen til at der findes folk der vælger røvertilværelsen, stammer fra begejstringen for røvermani. Hvis man vil finde frem til begejstringen for røvermani, skal man blot starte fra a og slutte ved å.